23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Design din næste vinduesfacade med et enkelt klik

Klassisk eller moderne? Neutralt eller kulørt? Ét stort glasareal eller flere små?

Den nye VELFAC Designer giver mulighed for at lege med farver, størrelser og designs på forskellige typer facader og dermed hente inspiration til, hvordan bygningen kan se ud med nye vinduer, inden de er bestilt.

For de fleste bygherrer giver udskiftning af vinduer anledning til en række overvejelser. Vinduerne har nemlig afgørende betydning for det indtryk, som huset giver. Og selv om det er en smagssag, hvilket udseende man foretrækker, kan det ofte være svært at afgøre hvilket vinduesdesign, der vil matche bygningens arkitektur bedst.

Letter beslutningsprocessen
Derfor står Velfac nu klar med VELFAC Designer – et digitalt værktøj, som kan hjælpe boligejere o.a. bygherrer med at træffe den rette beslutning i forbindelse med vinduesudskiftning. Ved hjælp af et enkelt billede af bygningen er det således muligt at visualisere, hvordan de nye vinduer samt terrasse- og skydedøre kunne komme til at se ud.

- Med VELFAC Designer, som er tilgængelig på vores hjemmeside, har du nye servicekort på hånden, når du rådgiver kunderne i deres beslutningsprocesser. Det intuitive program gør det nemt at eksperimentere med designs, farver, størrelser mv. og giver hurtigt et fyldestgørende billede af det færdige resultat, hvad enten det drejer sig om et hus, en boligforening, en skole, erhvervsbyggeri mv. fortæller Stig Salling, der er International Digital & Lead Manager hos VELFAC.

- Ved at lege med farver og design kan dine kunder lade sig inspirere til hvilken type vinduer, der passer bedst til bygningen. Skal det f.eks. være klassisk eller moderne? Hvor mange vinduesfag skal der indgå? Skal der være sprosser osv. Der kan desuden laves en direkte sammenligning af to skitser med hver sin vinduestype, hvilket giver et optimalt grundlag for at vurdere hvilket resultat, der er det bedste. Og fordi programmet gør det muligt at se konsekvenserne af f.eks. farvevalg og design, før bygherren bestemmer sig, er der mindre risiko for at træffe et forkert eller mindre optimalt valg, fortsætter Stig Salling. Han pointerer samtidig, at VELFAC Designer på den måde fungerer som et dialog- og serviceværktøj over for kunden, fordi det kan bidrage til at fremme den rigtige beslutning.

Skaber ny kundekontakt
Udover at supplere serviceniveauet i den igangværende dialog med køberne kan VELFAC Designer også generere ny kundekontakt. Med udgangspunkt i den færdige designskitse kan bygherren nemlig tage kontakt til en VELFAC VinduesMester, som kan give en pris på vinduer og montage. Ligeledes kan VinduesMesteren videresende en skitse til VELFAC, som han har udarbejdet for en kunde, og på baggrund heraf få et tilbud på vinduerne.

- Du kan med VELFAC Designer nemt guide boligejere ved at give dem et overblik over, hvordan de opnår et flot resultat, hvor byggestil og vinduesdesign passer sammen. Programmet er samtidig meget brugervenligt, og du kan nemt ”slå dig løs” og eksperimentere med div. looks. Når du har afsluttet én designskitse, kan du uden problemer gemme udkastet i programmet og starte på en ny version, fortæller vinduesmester Gorm Lind fra Børge Lind & Sønner A/S, der har gjort brug af det nye program.
Ved at oprette en konto i systemet har brugeren til enhver tid adgang til sine billeder og gemte eksempler. VELFAC Designer rummer både en tekst- og en videoguide, der kan hjælpe brugeren til at navigere rundt i programmet.

VELFAC
Bygholm Søpark 23
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21147583

Send til en kollega

0.063