23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nenad stregede u'et i ufaglært

- Det er en barndomsdrøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har altid set mig selv som en, der skal rode med maskiner - det er lige mig. Sådan lyder det fra 37-årige Nenad Martinovic - nyudlært materielmekaniker, som på seks år har gennemgået en inspirerende personlig udvikling hos Renta i Hvidovre. - Jeg kom fra en stilling i 7-Eleven til Renta (dengang Lohke, red.) på anbefaling af min nabo og gode ven, som arbejdede dér, fortæller Nenad Martinovic, som blandt andet har arbejdet som ufaglært servicemedarbejder i modtagelsen, på vaskepladsen og i klargøringen.

Maskinerne trak

Som helt ung gennemgik Nenad et uddannelsesforløb som personvognsmekaniker i det hjemlige Kroatien, og det gik efterhånden også op for kollegerne i Hvidovre, at maskiner og mekanik trak gevaldigt i ham. Han var i sit es, hvis han ind i mellem kunne hjælpe med at reparere materiel.  

- Så på et tidspunkt blev jeg indkaldt til møde, hvor de spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme i voksenlære som materielmekaniker - og det kunne jeg, smiler han.

 

380 kilometer væk

At han mente det seriøst, understreges af, at han først tog det fem måneders grundforløb i Slagelse, hvortil han pendlede i tog hjemme fra Rødovre - og siden fortsatte han uddannelsen på skolen, som ligger i Aars i Vesthimmerland.

- Der var 380 kilometer forude, når jeg kørte hjemmefra i min gamle Peugeot, købt til formålet. På hvert hovedforløb igennem to år var jeg fem uger i Aars og hjemme i weekenderne. Så det var lidt udfordrende, men der var opbakning hjemmefra, og kæmpe støtte fra HR, kolleger og chefer, understreger han.

 

Stor lettelse

Glæden og lettelsen over at bestå var naturligvis stor, ikke mindst fordi to af hans chefer havde taget turen til Aars for at lykønske ham.

- Jeg ville jo helst gøre dem stolte, påpeger Nenad Martinovic, som med vanlig passion har indtaget sin plads på værkstedet, hvor han vil medvirke til at sikre, at kunderne altid får topkvalitet og driftssikkerhed, når de lejer hos Renta.

Renta A/S
Valseholmen 14
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29416796
P nummer: 1015270019

Kontaktperson

KT
Klaus Thomsen
kth@renta.dk

Send til en kollega

0.047