23948sdkhjf

Nye krav: Få styr på bogføringen, mester

Krav om, at virksomheder skal bruge et godkendt digitalt bogføringssystem

Virksomheder med eget bogføringssystem skal snart beslutte sig for, om de vil fortsætte med dette, eller om de vil konvertere til en cloud-løsning.

Det skriver director Jesper Lohmann Andersen, i revisionsvirksomheden BDO´s nyhedsbrev. Han oplyser, at hjørnestenen i den nye bogføringslov, der blev vedtaget i 2022, er kravet om, at virksomhederne skal bruge et godkendt digitalt bogføringssystem. Disse regler er endnu ikke trådt i kraft, men det gør de snart.

For de virksomheder, der bruger såkaldt cloud-baserede bogføringssystemer, som f.eks. economic eller Uniconta, er dette ikke noget problem. De skal ikke foretage sig noget, men kan almindeligvis forlade sig på, at systemleverandøren foretager de ændringer, som måtte være nødvendige for at opfylde de krav, der stilles til sådanne systemer.

- De virksomheder, der bruger egne systemer – f.eks. C5 eller NAV – er til gengæld under et gevaldigt tidspres i forhold til at beslutte, om de vil tilrette deres system, så det opfylder de nye krav, eller om de vil skifte til en cloud-løsning. Sådanne løsninger vil der nok være 50-70 af, men i de fleste tilfælde står valget ofte mellem mindre end en håndfuld, fremhæver Jesper Lohmann Andersen.

De nye regler har for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D virkning fra 1.juli 2024. For dem med skævt regnskabsår vil de derfor gælde for deres regnskab for 2024/25, mens de for virksomheder med kalenderårsregnskab vil gælde fra 2025.

- Det sidste kan måske synes langt væk, men for virksomheder, der har brug for konsulentbistand, er det mere end op over, fordi efterspørgslen på den slags formentlig snart vil overstige udbuddet, konstaterer Jesper Lohmann Andersen, BDO Development.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078