23948sdkhjf

Træsektionen vil forbedre akkordarbejdet

En ny arbejdsgruppe i Træsektionen vil komme med input til opdatering og udvikling af Prisliste for veludført tømrer- og snedkerarbejde fra maj 2023 til de kommende overenskomstforhandlinger næste år

I bestræbelserne på at komme med gode input til at opdatere og udvikle Prislisten for veludført tømrer- og snedkerarbejde har Træsektionen under DI Byggeri i Dansk Industri (DI) etableret en arbejdsgruppe for Akkord- og prislister.

Arbejdsgruppen skal frem til overenskomstforhandlingerne næste forår komme med forslag og inputs til hvordan prislisten skal opdateres, og arbejdsgruppen skal samtidig sikre, at DI’s forhandlere står med opdateret viden og dyb faglig indsigt.

- For at sikre, at det er viden, som er relevant, har vi inddraget medlemmer, som har akkordarbejde som deres spidskompetence. Simpelthen for at få deres hjælp til at komme med inputs til, hvad der skal bringes ind i næste års overenskomstforhandlinger, siger formanden for Træsektionen, Martin Skou Heidemann.

- Det er folk, som har erfaring med arbejdet med akkord- og prislister, og derfor ved, hvor der kan opstå fejl og misforståelser i processen og som har en dyb indsigt i aftaleforholdene, fremhæver Martin Skou Heidemann. Han opfordrer andre erfarne medlemmer til at bidrage med deres ekspertise og hjælpe.

Akkord lyder for mange til at være en dræber. Noget, som er medvirkende til at dræne en virksomhed for penge. Men det er er helt forkert Stefan Veth, produktionschef hos Færch & Co

Akkord og prislister er en vigtig del af byggebranchen, hvor dygtige sjak kan løfte både meget store og mindre opgaver hurtigt og effektivt – og vel at mærke også lønsomt for såvel sjakket som arbejdsgiveren.

Også ved overenskomstforhandlingerne er akkord og prislister et vigtigt forhandlingselement, som kræver både stor faktuel viden og viden om, hvordan det rent praktisk foregår ude på byggepladserne. Både når akkorden aftales, og når akkorden er i gang, forklarer Martin Skou Heidemann, som sammen med produktionschef hos Færch & Co. A/S, Stefan Veth, står i spidsen for den nye arbejdsgruppe.

Har brug for specialister

- Der er faktisk allerede dygtige akkordspecialister og andre blandt vores medlemmer som har henvendt sig til os, efter de har hørt om arbejdsgruppens arbejde. Det er vi superglade for. Og der er plads til flere, understreger Træsektionens formand.

Også i forhold til Træsektionens medlemmer skal arbejdsgruppens arbejde have en oplysende effekt.

- Akkord lyder for mange til at være en dræber. Noget, som er medvirkende til at dræne en virksomhed for penge. Men det er er helt forkert, siger Stefan Veth og peger på vigtigheden af at bekæmpe uvidenhed blandt ledere og virksomheder om, at akkordarbejde ofte fører til unødvendigt høje timelønninger.

Han understreger, at man i stedet som arbejdsgiver skal være dygtig til at bane vejen for sine svende og lave gode tildelinger. Hertil er det afgørende at skabe tillid mellem arbejdsgiver og medarbejder samt at optimere processerne, for at opnå en sund økonomi i virksomhederne.

Grøn omstilling og hjælpemidler

Den grønne omstilling sætter også nye krav som påvirker akkorderne og prislisterne. Og det hele skal nu pudses af og tilpasses, så akkordsystemet svarer til både behov og udfordringer i byggebranchen.

Blandt arbejdsopgaverne for arbejdsgruppen, som holdt sin første workshop i slutningen af februar, er også at komme med input til, hvordan man kan opdatere og tilpasse prislisten for akkordarbejde, så der tages højde for tekniske hjælpemidler og den teknologiske udvikling i byggebranchen.

- Den udvikling har nemlig effektiviseret mange arbejdsprocesser, som samtidig skåner medarbejderne for unødigt slid og uhensigtsmæssige løft. Formålet er derfor at sikre retfærdige og realistiske akkordpriser, og samtidig tager hensyn til tekniske hjælpemidler og arbejdsmiljøet, siger Martin Skou Heidemann.

Om Træsektionen

Træsektionen under DI Bygger har cirka 2.300 medlemmer, som tilsammen beskæftiger omkring 25.000 medarbejdere. Medlemsvirksomhederne har løbende cirka 3.800 lærlinge under uddannelse. Medlemskredsen favner blandt andre tømrer/snedkerfirmaer, tækkemænd og andre, der arbejder med træ i bygge- og anlægsopgaver.

Kilde: Træsektionen under DI Byggeri

Arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen består af erfarne repræsentanter fra både arbejdsgiver- og medarbejdersiden:

  • Alf Mortensen,
  • Jacob Bitsch Nielsen,
  • Jesper Lillelund Andersen
  • Mads Olesen
  • Martin Skou Heidemann
  • Mikkel Bundgaard
  • Preben Anker Munk
  • Rasmus Persen Hansen
  • Roy Lárusson Saraz
  • Stefan Veth
  • Søren Holgaard Bech

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094