23948sdkhjf

13 organisationer kalder på grønt anlægsloft og klare mål

Der kan være mange gevinster at hente, hvis skoler, plejehjem og andre offentlige bygninger bringes i bedre stand, vurderer ny koalition, der har et idekatalog klar

Offentlige bygninger i Danmark er generelt i dårlig stand. Sådan lyder det fra en ny koalition af 13 erhvervsorganisationer og fagforeninger, der derfor står bag et fælles udspil, som skal bringe problematikken på den politiske dagsorden og sætte fokus på de såkaldte velfærdsbygninger som skoler og plejehjem.

I en pressemeddelelse peger parterne bag udspillet på, at det har såvel synlige som mindre synlige konsekvenser, når det offentlige byggeri er i ringe stand.

Dels bruger bygninger i dårlig forfatning væsentligt mere energi, udleder mere CO2 og er langt dyrere i drift, og samtidig betyder de veldokumenterede udfordringer med dårligt indeklima, at børn, unge og voksne lærer mindre og præsterer på et lavere niveau, end hvis indeklimaet havde været godt.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi år for år skal se det samme scenarie gentage sig: Offentlige bygninger spilder kostbar energi, fordi de er utidssvarende. Samtidig kæmper de ofte med dårligt indeklima, fordi området gennem mange år er blevet negligeret i kampen om renoveringskronerne på de offentlige budgetter. Det er ikke rimeligt, at det skal ramme både unge og ældre borgere, når vi ved, hvad der skal til for at løse problemet og skabe en bæredygtig fremtid, lyder det fra Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, der er blandt de 13 organisationer bag udspillet.

Ifølge organisationerne er der tale om et både stort og overset problem for såvel samfundet som for de enkelte brugere af bygningerne, og sammen med udspillet leverer koalitionen et katalog af forslag, der kan forbedre kvaliteten af de offentlige bygninger.

Parterne foreslår blandt andet et klart mål for renovering og reduktion af det offentlige energiforbrug, minimumskrav for indeklimaet i alle offentlige bygninger samt et særskilt grønt anlægsloft, der skal sætte mere gang i de grønne investeringer.

Forslagene kan ifølge koalitionen bag også udgøre en betydelig del af løsningen på en række nye, markante EU-krav om øget energieffektivitet, der blandt andet betyder, at kommunerne skal energirenovere 3 pct. af bygningsarealet og spare 1,9 pct. af energiforbruget hvert år.

I alt består udspillet af syv konkrete forslag, og kan læses i fuld længde her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.242