23948sdkhjf

Millionbeløb til ambitiøs bygge-app

GenieBelt henter over 5 mio. kr. efter en ny finansieringsrunde og inviterer på gå-hjem-møde om implementeringen af ny teknologi i byggebranchen
GenieBelt – som er firmaet bag app’en af samme navn – har netop gennemført en ny finansieringsrunde blandt såkaldte business angels med et kontant udbytte på over 5 mio. kr. som resultat. Dermed overgår finansieringsrunden den tilsvarende fra sidste år, hvor det lykkedes virksomheden at rejse over 3 mio. kr.

- Pengene skal bruges til at fortsætte udviklingen af produktet, som lige nu består af én af de fire planlagte produktsøjler. Med pengene er driften sikret til engang i efteråret, og allerede i april kommer den næste produktsøjle, som handler om dokumenthåndtering, siger Ulrik Branner, CCO i GenieBelt, til Building Supply.

Væk med bøvlet

Han glæder sig over, at app’en allerede er blevet downloadet af knap 500 danske byggevirksomheder, som – ifølge Ulrik Branner – kan se frem til forbedret kommunikation, en nedbragt administrativ arbejdsbyrde og et reduceret antal af konflikter på grund af app’en.

LÆS OGSÅ: Få overblik over byggesagen – helt gratis

- Vi fjerner alt bøvlet med ugesedler, kvalitetssikringspapirer og så videre, ligesom vi gør det let at rapportere skader. Det hele er samlet ét sted og det forbedrer kommunikationen og nedbringer antallet af konflikter, fordi alle kan se det samme, lyder begrundelsen for at hente app'en, som garanterer at være gratis til evig tid.

En af de virksomheder, som allerede har taget GenieBelt til sig, er Falk Tage.

- Falk Tage har manglet en fælles platform der binder byggepladsen og aministrationen sammen, og vi har i GenieBelt fået mere styr på projekterne og et bedre indblik i dagligdagen, samtidig med, at formanden har fået mere struktur på byggesagerne og mindre papirbøvl, siger adm. direktør Jan Falk Schollert.

Flere eksempler kan høres på det det gå-hjem-møde, som GenieBelt – i samarbejde med Innovationsradar.dk – afholder torsdag den 19. februar kl. 15 i København.

Læs mere om mødet her

Ulrik Branner, CCO i GenieBelt, glæder sig over, at app’en allerede er blevet downloadet af knap 500 danske byggevirksomheder.

Foto: Klaus Tøttrup
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078