23948sdkhjf

Ny bro fører unge væk fra kontanthjælp

En stor økonomisk muskel på 7 mio. kr. har succes med at løfte 100 unge fra kontanthjælp til uddannelse
I april 2013 tiltrådte faglærer Karsten Klit som leder af Unge på Broen. Det er et storstilet pilotprojekt til 7 mio. kr. bevilget af Beskæftigelsesregion Midtjylland og udviklet af Ringkøbing Handelsskole, Vestjydsk Handelsskole og Skjern Tekniske Skole - i tæt samarbejde med Jobcenter Ringkøbing-Skjern og Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringkøbing Fjord (UU).

Pilotprojektets ambitiøse mål var og er at give 100 unge i alderen 18-30 år på kontanthjælp en ny start og lysten til uddannelse og gode job, så de kan forsørge sig selv. Til rådighed fik Karsten Klit et budget på næsten 7 mio. kr. og 6½ fuldtidsstillinger fordelt på 11 medarbejdere med mentorfunktioner frem til udgangen af 2014.

Nødvendigt ønskejob

- Det er et ønskejob – og det er et nødvendigt job. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at gøre en forskel. For nu har vi både redskaberne og de økonomiske muskler til at fuldføre en ellers uløst samfundsopgave. Det har vi vist aldrig haft før. Og det forpligter.

Sådan sagde Karsten Klit før han tiltrådte lederjobbet. Projektet startede efter sommerferien. Og her ved årsskiftet kan han konstatere, at de økonomiske muskler er i stand til at løfte opgaven.

- Indtil nu har vi haft omkring 70 ud af de 100 unge på Unge på Broen. Omkring halv snes af dem kom forholdsvis hurtigt videre i ordinær uddannelse, og den første har fået en læreplads og flere har udsigt til én efter at vi har haft dem ude i virksomheder. Kun nogle få er stoppet og gået ud til ingenting, og enkelte er aldrig mødt op.

I øjeblikket har vi 42 elever på Unge på Broen, og af dem starter 23 – altså over halvdelen - i januar på helt ordinære uddannelser, som de har fået lyst til og mod på at gå i gang med. De 19 af dem starter grundforløb på de to handelsskoler og på Skjern Tekniske Skole, og 4 starter på VUC. Det er både eleverne og vi meget stolte af, siger Karsten Klit.

Vildt søde unge mennesker

Han fortæller, at de unges livssituation for manges vedkommende i bund og grund handler om, at de ikke har fået den nødvendige opbakning hjemmefra og ofte heller ikke fra skolen. Meget få har været ude på arbejdsmarkedet. De er vant til, at ingen rigtig tror på dem.

- Vi møder dem i øjenhøjde og på en anden måde, end de er vant til. Vi stiller ikke ultimative krav, men koncentrerer os rigtig meget om det, de kan. Som personer oplever vi dem som nogen vildt søde unge mennesker. Både over for os og overfor hinanden. Faktisk er det nogen af de rareste klasser, jeg har oplevet i den tid, jeg har været underviser.

De ved også udmærket godt, at de er et sted i livet, hvor de ikke vil være. De ved bare ikke, hvordan de skal bevæge sig væk fra det og finde et mål at gå efter. Det er det, vi hjælper dem med at finde ud af. Vi hjælper dem med at finde dem troen på, at det kan godt lykkes. Når de først har fundet troen på sig selv, så rykker de, siger Karsten Klit.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078