23948sdkhjf

Malere ser kun få job i boligjobplan

Ordningen med fradrag for håndværkerarbejde skal ændres, hvis den skal give flere job, mener malermestre.
Der er for få job i den Boligjobplan, der giver boligejere tilskud til håndværkeropgaver i hjemmet. Det mener malernes arbejdsgivere, der nu vil have ordningen styrket.

Interessen for tilskuddet har været stor. Men ordningen har ifølge Danske Malermestre slet ikke givet den forventede beskæftigelse.

- Når det går op for kunderne, hvor lille et tilskud de reelt får, kølnes interessen gevaldigt. Og det, at man først får skattefordelen ved årsopgørelsen året efter, trækker yderligere i den forkerte retning, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.

Organisationen har for anden gang undersøgt ordningens effekt. Blandt 364 malermestre har 58 procent fået henvendelser fra kunder på grund af tilskuddet.

Sidst i juni havde kun 40 procent haft henvendelser på grund af ordningen. Der er således tale om en markant fremgang.

Desværre er resultatet yderst skuffende, konstaterer malermestrene. I juni forventede næsten 13 procent af malermestrene at ansætte flere på grund af planen. Nu forventer kun fire procent af virksomhederne at ansætte folk.

- Vi pegede allerede i begyndelsen på, at skatteværdien af fradraget er for lille, og at beløbsgrænsen på de 15.000 kroner er for lav, siger Ole Draborg.

Inspirationen til ordningen kommer fra Sverige. Den danske ordning giver personer over 18 år et skattemæssigt fradrag på op til15.000 kroner pr. år.

I Sverige kan hver person fratrække op til 100.000 kroner om året, og værdien af fradraget er 50 procent, altså 50.000 kroner. Den tilsvarende værdi af det danske fradrag på 15.000 kroner er kun ca. 5000 kroner.

- Vi foreslår derfor, at man både øger beløbsgrænsen og fradragsværdien. Ellers må vi desværre nok konstatere, at Boligjobplanen meget skuffende ikke resulterer i flere job, konkluderer Ole Draborg.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125