23948sdkhjf

Arbejdsulykker koster byggeriet milliarder

Antallet af byggearbejdere, der kom ud for en ulykke, steg sidste år med 26 procent.
Byggebranchen kunne bygge 5500 parcelhuse for de 9,4 milliarder kroner, som de skal tjene for at dække udgifterne til arbejdsulykkerne på et år, skriver Fagbladet 3F.

Hver arbejdsulykke koster i gennemsnit et byggefirma en omsætning på to millioner kroner. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som byggefagforeningernes organisation, BAT-kartellet, har lavet.

- Vi vil ikke konkurrere på sikkerheden. Og de her tal viser, at det heller ikke kan betale sig, siger Mette Møller Nielsen, chef for arbejdsmiljø i Dansk Byggeri, til Fagbladet 3F.

Andelen af byggearbejdere, der kom ud for en ulykke, steg sidste år med 26 procent. I alt skete der 2854 ulykker på byggepladserne i 2010.

- Det er fuldstændig absurd, at det står sådan til i en branche, der i guder er trængt, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.

Beregningerne tager alle udgifter med. Det vil sige løn under sygdom, ekstra tid til papirer og anmeldelser, at arbejdet bliver forstyrret og flere andre følger af en ulykke.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078