23948sdkhjf

Finder plastrør i væggen

Nu er det slut med at bore eller save ind i vandrør af plast i væg og gulv. I hvert fald hvis man benytter den nye vægscanner D-tect 150 Professional fra Bosch.

Det er den første vægscanner, som kan finde både fyldte og tomme plastrør i vægge og gulve. Det er samtidig den mest præcise vægscanner, der findes, da den nøjagtigt oplyser, hvor man finder genstande som gulvvarmerør, flexrør, strømledninger og metalarmeringer i beton-, gips- og trævægge. Den kan finde genstande, der befinder sig op til 15 cm inde i alle typer vægge – også betonvægge.

For at "se" så dybt ind i væggen benytter apparatet en effektiv UWB-radar samt tre andre sensorer, som reagerer på metaller, strøm, træ og plastic.

Når man vælger en af scannerens specialindstillinger, eksempelvis gulvvarmerør, så indstiller vægscanneren de fire sensorer, så de er optimeret til at finde plastrør, hvad end de er tomme eller fyldt med vand. Der er specialindstillinger for beton, gulvvarme, gipsvægge og hulmure af sten samt en universalindstilling til almindelige vægge og murværk.

D-tect 150 Professionel er meget nem at betjene. Man bevæger blot vægscanneren hen over stedet på væggen, hvor man ønsker at bore. Resten klarer den indbyggede software, der omgående beregner et klart billede med dybdeprofil og registrerede forhindringer. Dette vises overskueligt og let forståeligt på displayet.

Finder vægscanneren objekter i væggen, så kan disse lokaliseres nøjagtigt ved at køre apparatet tilbage. På displayet får man en grafisk visning af væggens tværsnit og eventuelle boreforhindringer angives tydeligt.

Den tilladte dybde, man kan bore til uden at ødelægge genstanden i væggen, vises i centimeter. Der er indbygget et digitalt målebånd, som kan bruges til at måle afstanden mellem to fundne genstande i væggen.

Displayet har baggrundsbelysning, så det er lettere at arbejde i mørke rum. Opdages strømkabler, blinker LED-dioderne rødt, og der udsendes en advarselslyd.

Man slipper for irriterende ventetid på kalibrering, da D-tect 150 Professional har indbygget automatisk kalibrering. Den er dermed altid klar til brug, når den tændes. Vægscanneren er desuden meget robust og kan klare at blive tabt fra en meters højde. Den er også fuldt beskyttet mod støv og vandstænk.

Yderligere information på www.bosch.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094