23948sdkhjf

Så skal skiltet stikkes i jorden

Fra årsskiftet er det et krav, at håndværksmestre skilter, når der udføres opgaver hos private husejere. Kravet om, at håndværksmestre skal skilte i forbindelse med opgaver på privat grund, gælder for opgaver for over 50.000 kr. inklusive afgifter.
Fra årsskiftet skal alle håndværksmestre som f.eks. arbejder for en privat husejer stikke et skilt med oplysninger om navn og CVR-nummer i græsset foran husejeren hus.

Det sker i bestræbelserne på at reducere omfanget af sort arbejde og anvendelse af illegal arbejdskraft. Ved at kræve, at håndværksmestrene skilter, når de udføre opgaver i villakvarterne, forventer politikerne og SKAT, at håndværksmestrene - og de private husejere for den sags skyld - vil tænker sig om en ekstra gang før der tales om sort arbejde i forhold til hvidt eller om brug af ikke registreret, udenlandsk arbejdskraft.

Det skriver Mester Tidende.

Mulighed for fælles skiltning

Kravet om, at håndværksmestre skal skilte i forbindelse med opgaver på privat grund, gælder for opgaver for over 50.000 kr. inklusive afgifter.

Skiltet skal oplyse om CVR-nummer og navn på den virksomhed, der udfører arbejdet på stedet. Hvis arbejdet udføres af en udenlandsk virksomhed, skal skiltet også indeholde den udenlandske virksomheds nummer i RUT-registret.

Hvis flere virksomheder arbejder sammen på byggepladsen, kan de opsætte et fælles skilt, der indeholder information om alle virksomhederne. Den eller de virksomheder, der udfører arbejde på stedet, har uanset årsag ansvar for, at der i hele byggeperioden skiltes efter reglerne.

Rent fysisk skal skiltet placeres i en højde og på en sådan måde, at oplysningerne på skiltet er synlige og letlæselige fra offentlig vej.

Skiltet skal være synligt i det tidsrum, hvor der arbejdes på byggepladsen. Skiltet kan hives op uden for arbejdstiden for så atter at blive sat i jorden, når der igen arbejdes på byggepladsen. Dermed kan håndværksmesteren tage hensyn til skiftende arbejdssteder og forebygge tyveri eller hærværk mod skiltet.

Fire undtagelser

Der er tre undtagelser fra kravet om skiltning på byggepladser på privat grund:

1. Hvis leverancen eller entreprisesummen for den enkelte virksomhed højst udgør 50.000 kr. inklusive afgifter.

2. Hvis arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag

3. Hvis arbejdet udføres, hvor skiltning ikke er praktisk muligt, fordi arbejdet f.eks. foregår i et etagebyggeri i et tæt bebygget område.

4. Byggeri på offentlig ejet grund

Overtrædelse af kravene om skiltning vil fremover blive straffet med ret heftige bøder.

Bøderne vil have følgende niveau:

• 5.000 kr. første gang man overtræder reglerne

• 10.000 kr. anden gang

• 15.000 kr. tredje gang

• 22.500 kr. fjerde gang

Krav om skiltning

Som en del af kampen mod omfattende organiseret sort arbejde skal byggepladser på privat grund fra årsskiftet have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen.

• Reglen om skiltning gælder byggepladser på privat grund.

• Af skiltet skal fremgå virksomhedens navn, adresse og cvr-nummer.

• Udenlandske virksomheder skal ud over navn, adresse og cvr-nummer også skilte med deres RUT-nummer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078