23948sdkhjf

Ny chef for Planning & Design hos Grontmij i Aalborg

Thomas N. Christensen skal lede Grontmijs 16 medarbejdere i Planning & Design
Fra årsskiftet er Thomas N. Christensen ansat som ny afdelingschef i Grontmijs afdeling Planning & Design i Aalborg. Han skal lede en afdeling, som arbejder med flere store, nyskabende projekter.

Thomas N. Christensen er 34 år og civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i byggeledelse. Han skal lede Grontmijs 16 medarbejdere i Planning & Design (P&D) i Aalborg. Her skal han sikre en stadig udbygning af Grontmijs forretning i Nordjylland.

- Thomas har stor erfaring fra kundesiden - både med bygherrerådgivning og som bygherre. Samtidig har han et rigtig godt netværk i Nordjylland, hvor han er født og opvokset. Så jeg er overbevist om, at han kommer til at styrke vores aktiviteter i det nordjyske område væsentligt, siger Søren Larsen, adm. direktør for Grontmij A/S.

Thomas N. Christensen er bosiddende i Jerslev i Brønderslev Kommune sammen med sin hustru Randi og deres tre børn; Emilie, Alexander og Isabella på hhv. 7, 5 og 1 år. Han kommer fra en stilling som ansvarlig for bygherrerådgivning hos COWI i Aalborg og før det som bygherre hos Kuben Byg A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063