Tag kampen op mod dagbøder
Byggejura: Håndværksmestre skal ikke uden videre finde sig i fradrag i betalingen på grund af forsinkelser
Dagbodskrav, der kommer uvarslet, som en tyv om natten, længe efter forsinkelsen er konstateret, bliver normalt afvist. Bygherren skal som altovervejende hovedregel give entreprenøren besked om kravet med det samme
Mange slutafregninger fra en bygherre til entreprenøren ledsages af et fradrag på grund af forsinkelse, og når der er aftalt en fast dagbod, så er det snublende nærliggende for bygherren at foretage et fradrag når den sidste betaling skal finde sted.
Denne type fradrag opleves af entreprenøren ofte som kanin, der trækkes op af hatten i sidste øjeblik, men det er langt fra givet, at man som entreprenør uden videre skal finde sig i den slags uventede fradrag.
Det siger advokat Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater, til Mester Tidende
Hvad er aftalen?
For det første skal der være indgået aftale om, at forsinkelser udløser dagbod. Dette vil oftest fremgå af entreprisekontrakten, og aftalen skal være indgået med den nødvendige klarhed, således at der ikke kan opstå tvivl om betydningen af eventuelle forsinkelser.
Hvis der ikke er aftalt dagbod, så er bygherren henvist til at gøre et almindeligt erstatningskrav gældende for det tab, som forsinkelsen har medført, og det kan være meget vanskeligt at opgøre og gennemføre.
Byggeriet skal derfor være koblet til en aftalt tidsplan. Der kan være flere forskellige tidsplaner i spil, f.eks. tidsplan i udbudsmaterialet, tidsplanen i entreprisekontrakten og muligvis tillige en arbejdstidsplan.
Reviderede tidsplaner
Dagbøderne er som udgangspunkt knyttet til kontrakttidsplanen. Hvis en entreprenør undervejs reviderer tidsplanerne er bygherren kun bundet heraf, hvis disse reviderede tidsplaner aftales mellem parterne, f.eks. i et tillæg til kontrakten eller på anden ligeså tydelig måde. Hvis bygherren ikke vil risikere at bliver bundet af reviderede tidsplaner fra entreprenøren – det er jo udtryk for, at entreprenøren ikke mener at han kan overholde den oprindeligt aftalte tidsplan – så skal bygherren reagere, og helst straks.
Ellers kan bygherren risikere at blive fanget af det gamle ord om, at ”den, der tier, samtykker”, og så mister bygherren sit ellers berettigede krav på dagbøder for forsinkelse.
Krav kan fortabes
Derfor for det andet: Der er efter retspraksis – og praksis ved voldgiftsnævnet – ingen tvivl om, at en bygherre kan fortabe sit krav på betaling af dagbøder, hvis han forsømmer at reklamere i tide. Det betyder i praksis, at bygherren, når der konstateres en forsinkelse – eller hvis entreprenøren f.eks. ved at fremsende en revideret tidsplan tilkendegiver ikke at kunne overholde det aftalte – skal reklamere med det samme og meddele entreprenøren, at der vil blive krævet dagbøder.
Der gælder nogenlunde det samme som efter købeloven – bygherren skal reklamere til entreprenøren ”uden ugrundet ophold”. Jeg anbefaler altid bygherrer at reklamere ganske specifikt, nemlig at anføre, at den konstaterede forsinkelse vil udløse krav om betaling af dagbod.
Reklamationen kan efter omstændighederne fremgå af et byggemødereferat, hvis det står tilstrækkeligt tydeligt.
Krav skal rejses straks
Dagbodskrav, der kommer uvarslet, som en tyv om natten, længe efter forsinkelsen er konstateret, bliver normalt afvist. Bygherren skal som altovervejende hovedregel give entreprenøren besked om kravet med det samme.
as@moltke-leth.dk advokat Anders Stoltenberg, Moltke-Leth Advokater
