Store rabatter i byggecentrene
Byggeriets værdikæde er under hårdt pres. Store rabatter til håndværker-kunderne på op til 50 pct. sætter fokus på, om der er led i værdikæden, som kan undværes
Typisk får mestrene mellem 20 og 25 procent rabat i byggecentrene, mens rabatten typisk er større ved individuelle sager. Alligevel viser det sig, at mestre med lidt omhu sagtens kan større rabatter. I visse tilfælde 50 pct. eller mere
- Vi er som resten af byggeriet pressede af et meget lavt aktivitetsniveau. Konkurrencen er stor, og man slås om, hver sten der skal sælges. Det er virkelig billigt for mestrene i øjeblikket, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre, til Mester Tidende.
Udmeldingen kommer efter, at Mester Tidende har talt med flere mestre rundt omkring i landet om, hvad de kan få af rabatter. Typisk får mestrene mellem 20 og 25 procent rabat i byggecentrene, mens rabatten typisk er større ved individuelle sager. Alligevel viser det sig, at mestre med lidt omhu sagtens kan større rabatter. I visse tilfælde 50 pct. eller mere.
Tilpasser sig markedet
- Byggecentrene tilpasser sig markedet, som alle andre. Hvis der er en god forretningsforbindelse, kan der laves en anden pris. Kunder, der køber mere, får typisk også en anden pris. Derudover er der nogen, der har et større behov end andre, når det kommer til service, opbevaring og andet, så det er individuelt, siger Palle Thomsen.
Omsætningen i de danske byggecentre steg i 4. kvartal af 2014 med cirka 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Det er positive tal i en ellers presset branche, men tallene skal ifølge Danske Byggecentre tages med et gran salt.
- Det er skal ses i lyset af, at Boligjobordningen udløb 1. januar 2015.
Det vil sige, at hr. og fru Jensen har skabt en massiv efterspørgsel, fordi de har skullet nå at gøre brug af håndværkerfradraget, inden det udløb. Så med andre ord, har der manglet almindelig omsætning i byggecentrene, siger Palle Thomsen.
Intens konkurrence
Samtidig er udgifterne til byggematerialer ifølge Danske Byggecentre fortsat med at udgøre en stadig mindre del af byggeomkostningerne ved byggeri. Som nævnt er omkostningerne til materialer i 4. kvartal af 2014 faldet med 0,7 procent i forhold til tidligere kvartaler. Tilsvarende er arbejdsomkostningerne steget med knap tre procent.
- Faldet i materialeomkostninger kan forklares med den meget intense konkurrence blandt materialeleverandørerne, i særdeleshed blandt byggecentrene som stadig kæmper med et meget lavt efterspørgselsniveau og kundernes kraftige fokus på materialepriser, siger Palle Thomsen.