23948sdkhjf

International designpris til dansk vandhane

Damixa vandhanen Fern, der kan reducere vandforbruget markant, har fået den internationale design award red dot for innovativt design.
Damixas nye vandhane-serie Fern, der blev lanceret i februar 2015 er et håndgribeligt bevis på, at en vandhane ikke bare er en vandhane.

Det er den innovative twist & save-funktion, der gør, at brugeren selv vælger, hvornår der skal spares på vandet. Funktionen tilpasser sig brugerens behov og kan med den fleksibilitet spare mellem 40-50 pct. på vandforbruget – uden at give afkald på komforten.

- Red dot er den mest prestigefyldte, internationale designpris, så vi er utroligt stolte over, at Fern er blevet udvalgt blandt de næsten 5.000 andre design-produkter og har fået juryens anerkendelse af, at designet er innovativt og af høj kvalitet. Det er Damixas strategi at bringe nye innovative produkter på markedet hvert år, så det er en vigtig milepæl for os, siger adm. direktørOle Sander, Ostnor Danmark der er firmaet bag Damixa.

Funktion og design
At designe et armatur er en udfordrende opgave, for det er både et indretningsobjekt, et uundværligt redskab i hverdagen – og så har det miljømæssigt potentiale og kan være med til at løse energiudfordringen, idet et nyt, teknisk armatur reducerer vand- og energiforbrug.

Designet af Fern-serien er udtænkt af industriel designer Steffen Schmelling, der også er kendt for sine designs for bl.a. B&O, i tæt samarbejde med Damixas egne design-ingeniører

- Som designer er det skønt at opleve, når funktion og design går op i en højere enhed - og tilmed bliver anerkendt med en international designpris. Når tanker, ideer, streger på et papir og flere tilløbsforsøg bliver belønnet med en red dot, så beviser det, at noget helt hverdagsagtigt sagtens stadig kan re-tænkes og finde nye former og funktioner, siger Steffen Schmelling.

Det er den 8. red dot award, det danske designerbrand Damixa modtager for sine innovative produkter, og beviser, at dansk design fortsat står stærkt i den internationale verden. Udvælgelsen betyder at Fern-vandhanen bliver en del af ”red dot 2015 Winners Book” og bliver udstillet på red dot museet i Essen i Tyskland samt online på www. red-dot.de
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189