23948sdkhjf

Deler ny viden med håndværkerne

Både kunder, medarbejdere og mester får noget ud af det, når håndværkerne kommer på kursus og lærer om de nyeste produkter og lovkrav
Kravene i byggebranchen bliver stadig og konkurrencen mere intens. Derfor sender tømrermester Tom Saabye sig selv og sine medarbejdere på kursus hos Carl Ras flere gange om året.

- Vi tager på kursus, fordi vi bliver dygtigere og får mere viden om de produkter, vi arbejder med. Selvom jeg er gammel i gårde, lærte jeg alligevel meget nyt om løsninger, som jeg ikke vidste fandtes. På fuge-
kurset lærte vi om en speciel PU-skum, som vi så er begyndt at bruge. På Ruko-kurset lærte vi at lægge cylindre om til nye nøgler, så vi slipper for at skulle ud og køre for at få det gjort.

På kurserne taler man jo også med de andre deltagere, som står med de samme problemer, så det giver også nogle ideer, siger Tom Saabye.


Glade for at komme af sted
Han oplever, at hans medarbejdere er glade for at komme af sted:

- De er godt tilfredse, også med at slippe for regnvejret for en dag, siger Tom Saabye med et smil.

- Vi samler kursusønsker sammen fra dem, og så prøver vi at passe det ind i hverdagen, så der ikke skal nogen af sted, lige når vi har rygende travlt.

Vi vælger kurser hos Carl Ras, fordi underviserne er kompetente og fagligt dygtige. De har også selv erfaring fra byggepladser, så de har prøvet på egen krop, hvordan det er at arbejde rigtigt med tingene. Det
giver en god respekt, og så er der plads til en joke og et glimt i øjet – man sidder ikke og falder i søvn, vi lærer noget, det er helt sikkert, fastslår Tom Saabye.

Bredt kursusprogram
Hos Carl Ras er der kurser indenfor mange områder, til håndværkere og varmemestre, bl.a. Ruko omlægger-kursus, Dorma – kursus i automatik til hængslede døre, DAFA – det lufttætte byggeri, fugekursus
i teori og praksis, korrekt brug af faldsikring og sagkyndigt eftersyn af stiger.
- Vi ønsker at bidrage til udviklingen i branchen, så vores kunder bliver styrket, og byggeriet holdes i gang. Derfor lægger vi mange kræfter i at arrangere og afholde vores kurser – de bliver mere og mere populære”,
siger Ulrik Skovgaard-Mortensen, uddannelseschef hos Carl Ras.

Kurserne afholdes enten i Carl Ras’ engroscentre eller ude hos kunden, hvis der er tilstrækkeligt med deltagere i virksomheden. Nogle kurser er gratis, andre er der deltagerbetaling på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11