Flügger nedjusterer efter omsætningsdyk
Svag efterspørgsel og faldende valutakurser får koncernen til at nedjusterer.
Udviklingen gør, at Flügger nedjusterer forventninger til omsætningen i 2014/2015-regnskabet med 100 millioner kroner til 1,9 milliarder kroner. EBIT nedjusteres også fra intervallet 100-120 millioner til 85-75 millioner kroner.
Samlet de første ni måneder af regnskabsåret 2014/15 dykkede koncernsalget med tre procent i Danmark, seks procent i Sverige og syv procent i Norge.
Salget stiger i Polen og Kina
Uden for Norden, det vil sige primært Polen og Kina, voksede omsætningen med fem procent. Koncernens resultat efter skat blev 54 millioner kroner kontra 68 millioner kroner i samme periode sidste år.
Flügger har i forretningsårets første ni måneder genereret et positivt cash flow på 147 millioner kroner. Egenkapitalen er på 847 millioner kroner, hvilket er ni millioner kroner mere end i starten af forretningsåret svarende til en soliditetsgrad på 74 procent, hvilket er en stigning på tre procent i forhold til samme tidspunkt i sidste regnskabsår.