23948sdkhjf

Isolatør nomineret for 4. år i træk som Årets Håndværker

Den fynske virksomhed Hotpaper er for 4. gang i træk nomineret til ”Årets Energimand” ved Årets Håndværker Award 2015. Prisen uddeles i Cirkusbygningen i København den 8. april.
Virksomheden Hotpaper ApS i Odense har mulighed for hattrick. Isolatørvirksomheden, der har hovedsæde i Åsum ved Odense, er således for fjerde år i træk nomineret ved den fornemme prisuddeling Årets Håndværker Award.

Hotpaper vandt både i 2013 og 14 og har dermed muligheden for at løbe med prisen ”Årets Energimand” for tredje år i træk. Virksomhedens isoleringsløsninger foregår primært med papirisolering, der er mærket med det internationale CE-mærke.

- Det er et stort skulderklap, at vi igen er nomineret i kategorien "Årets Energimand". Vi har været nomineret de seneste tre år, og både i 2013 og 2014 vandt vi prisen. Det er vi naturligvis rigtig stolte over, for nomineringerne sker på baggrund af vores kunders oplevelser med os, siger Claus Mikkelsen, indehaver af Hotpaper ApS.

Modvind vendt til medving
Nomineringerne til håndværkerpriserne sker bl.a. med baggrund i de anmeldelser, kunderne indsender på websitet anmeld-haandvaerker.dk. Det er en slags smiley-ordning for håndværkere, og her har Hotpaper i en årrække været blandt de foretrukne leverandører af energirigtige isoleringsløsninger.

- Vi grundlagde Hotpaper lige før finanskrisen for alvor gjorde sit indtog. Det betød, at vi var i modvind fra begyndelsen, men det har kun rustet os endnu bedre til at være konkurrencedygtige på både kvalitet, pris og serviceniveau. Det ændrer vi ikke på, blot fordi finanskrisen er ved at aftage, og det tror jeg er blandt hovedårsagerne til den succes og udvikling, vi har oplevet.

Vi har netop åbnet en afdeling i Ballerup og åbner senere på året i Århus, så der sker meget i Hotpaper lige nu, oplyser Claus Mikkelsen.

Hotpaper tilbyder isoleringsrådgivning og en bred vifte af isoleringsløsninger, herunder facadeisolering. Fælles for løsningerne er, at de altid er vurderet ud fra et miljømæssigt og energisparemæssigt hensyn. Udover papirisolering anvender Hotpaper også mineraluld og flamingoisolering (EPS med grafit). Hotpaper løser isoleringsopgaver for mindre privatkunder samt offentlige bygningsværker, andelsboligforeninger og nybyggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094