Bedre sikring mod indbrud
Boligminister Carsten Hansen sætter spot på indbrudssikring. Det sker med kortlægning af internationale erfaringer og tre pilotprojekter
I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen indført krav til at benytte bestemte byggematerialer – herunder døre og vinduer, der har en indbrudstid på minimum 3 minutter.
- Folk skal være trygge i deres eget hjem, og selvom vi ikke kan stoppe alle indbrud, så kan vi gøre det langt sværere for tyvene at komme ind, og det gør en forskel. Vi ved fra Holland, at man kan stoppe en stor del af indbruddene med bedre sikring af boligerne, og nu sætter vi gang i et projekt, der skal samle alle de gode erfaringer fra udlandet og afprøve det i tre almene boligområder, siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.
Voldsom rekord
Danmark har flere indbrud pr. indbygger end Tyskland, Norge og Sverige til sammen. Alene i forhold til Norge har vi seks gange så mange indbrud per indbygger, så der er god grund til lade os inspirere af de udenlandske erfaringer på området og få prøvet de mest succesfulde indsatser af i en dansk sammenhæng.
Derfor har ministeriet netop indgået kontrakt med NIRAS, der nu skal i gang med at kortlægge de udenlandske erfaringer på indbrudsområdet og samle disse i en brugervenlig og anvendelsesorienteret værktøjskasse, som skal ligge klar den 1. juli 2015.
Med afsæt i undersøgelsen skal der efterfølgende gennemføres tre pilotprojekter i forbindelse med en renovering af en række almene boligområder, der har oplevet problemer med indbrud.
- Indsatsen mod indbrud i danske hjem kræver et langt sejt træk, men jeg er overbevist om, at vi kan få nedbragt antallet af indbrud markant, og når vi renoverer boliger, er det helt oplagt at tænke indbrudssikring med. Det vil ikke bare være godt for de borgere, der slipper for at deres hjem bliver endevendt af tyve – det vil også øge trygheden i de boligområder, vi bor og færdes i, siger Carsten Hansen.
Indsats mod indbrud
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har medio februar 2015 indgået en kontrakt med NIRAS om få gennemført en undersøgelse af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse samt en gennemførsel af tre indbrudsforebyggende pilotprojekter i forbindelse med renovering af et alment byggeri. Tidsperioden for den samlede opgave er 2015-2017.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter finansierer opgaven med 900.000 kr. fra en forsøgspulje for 2015. Opgaven har været sendt i udbud og ministeriet har udvalgt NIRAS som leverandør til opgaven.
Resultaterne fra undersøgelsen af udenlandske erfaringer med indbrudsforebyggelse munder ud i en værkstøjskasse der offentliggøres den 1.juli 2015. Værktøjskassen vil bl.a. indeholde en oversigt over hvilke tekniske og fysiske indbrudsforebyggende foranstaltninger, der er særligt virkningsfulde i forhold til indbrudsforebyggelse og med prisoversigt.
Anden del af opgaven består i en gennemførsel af tre pilotprojekter, hvor en række indbrudsforebyggende tiltag afprøves i praksis.
De almene boligområder, hvor de tre pilotprojekter skal igangsættes, er endnu ikke identificeret. Dette skal ministeriet gøre i samarbejde med Landsbyggefonden og en række boligorganisationer. Der skal være tale om boligområder, der står over for en renovering, og som har oplevet særlige problemer med indbrud.
Den hollandske model
Holland indførte i 1999 krav i lovgivningen om indbrudssikring af nye beboelsesbygninger. I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen indført krav til at benytte bestemte byggematerialer – herunder døre og vinduer, der har en indbrudstid på minimum 3 minutter.
I det hollandske bygningsreglement stilles der konkret krav til den tekniske sikring af selve boligen, fx indbrudssikre låse, vinduer, vinduesrammer, døre og dørrammer.
Endvidere er der i Holland udarbejdet standarder, der definerer, hvornår bygningskomponenter er særligt udsatte og tilgængelige for indbrud. Så snart en del af en bygning er tilgængelig for indbrud og dermed særligt udsat for indbrudstyveri i henhold til den hollandske standard, skal bygningskomponenterne have en vis modstandsdygtighed. Modstandsklasserne er ligeledes defineret i en hollandsk standard. Komponenters overholdelse af funktionskravene i byggelovgivningen kan påvises ved en certificeringsordning.
Udover lovkrav har hollænderne indført en bredere frivillig certifikationsordning med ”politimærkning af trygge boliger” (PKVW), hvor ovennævnte lovpligtige dele indgår, men som også indbefatter en vurdering af omgivelser af bymiljø og omgivelser som eksempelvis flugtveje og dårlig belysning. Denne blev introduceret af politiet i 1995 og indføjet i bygningsreglementet i 2004 med anbefalinger til det urbane område ved boligerne
Holland indførte i 1999 krav i lovgivningen om indbrudssikring af nye beboelsesbygninger. I det hollandske byggereglement er der her med lovændringen indført krav til at benytte bestemte byggematerialer – herunder døre og vinduer, der har en indbrudstid på minimum 3 minutter.
I det hollandske bygningsreglement stilles der konkret krav til den tekniske sikring af selve boligen, fx indbrudssikre låse, vinduer, vinduesrammer, døre og dørrammer.
Endvidere er der i Holland udarbejdet standarder, der definerer, hvornår bygningskomponenter er særligt udsatte og tilgængelige for indbrud. Så snart en del af en bygning er tilgængelig for indbrud og dermed særligt udsat for indbrudstyveri i henhold til den hollandske standard, skal bygningskomponenterne have en vis modstandsdygtighed. Modstandsklasserne er ligeledes defineret i en hollandsk standard. Komponenters overholdelse af funktionskravene i byggelovgivningen kan påvises ved en certificeringsordning.
Udover lovkrav har hollænderne indført en bredere frivillig certifikationsordning med ”politimærkning af trygge boliger” (PKVW), hvor ovennævnte lovpligtige dele indgår, men som også indbefatter en vurdering af omgivelser af bymiljø og omgivelser som eksempelvis flugtveje og dårlig belysning. Denne blev introduceret af politiet i 1995 og indføjet i bygningsreglementet i 2004 med anbefalinger til det urbane område ved boligerne
