23948sdkhjf

Energirenovering og indeklima hænger sammen

Skal de massive investeringer i energirenovering tilføre mere værdi end blot en reduceret energiregning, kræver det, at indeklimaet i højere grad tænkes ind i energirenoveringen
Ifølge Energistyrelsen anvendes der årligt 80-100 mia. kr., hvilket svarer til 2,1-2,7 pct. af bygningsværdien, til forskellige former for renovering og andre investeringer i eksisterende bygninger.

Men skal de massive investeringer tilføre mere værdi end blot en reduceret energiregning, er indeklimaet et ufravigeligt parameter, lyder det fra Byggros, som er blandt landets førende leverandører af løsninger til bl.a. fugthåndtering med SkamoPlus-indeklimapladen.

- Det stigende fokus på energirenovering, og ikke mindst bestræbelserne på at gøre selv ældre bygninger så klimaneutrale som muligt, er jo ovenud positivt. Det er dog vigtigt, at materialerne og ikke mindst deres indeklimamæssige egenskaber i højere grad tænkes ind i renoveringsarbejdet, forklarer salgskonsulent Jesper Kristensen.

Rune Høgh, afdelingsleder hos Dansk Miljørådgivning, der rådgiver om fugt og skimmel i bygninger fremhæver, at når man laver en væsentlig energioptimering, så vil man også ændre bygningens fugtforhold drastisk, fordi temperaturforholdene ændres.
- Efterisolering sænker temperaturen på gulv, murværk og tag og giver derfor større risiko for kondens og fugtophobning i konstruktionerne. Det er derfor vigtigt, at man har styr på fugtforholdene, når man energioptimerer, understreger han.

- Der er en tendens til, at man ensidigt kigger på materialets evne til at isolere og derfor glemmer at tage stilling til dets fugtregulerende egenskaber. Det kan få store konsekvenser for indeklimaet, herunder forekomst af fugt og skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt, at der ved indvendig efterisolering udføres solide fugttekniske løsninger, så det ikke kun er varmeregningen, som prioriteres, siger Jesper Kristensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594