23948sdkhjf

Lej en sekretær og få noget fra hånden

Håndværksmestre og små byggefirmaer bør bruge deres tid på det, de er bedst til
Momsregnskab, administration, bogføring og lønrefusion er ofte begreber, der giver mindre håndværksfirmaer svedige håndflader og dybe panderynker.
Det vil Annette Olsen fra Sorø gøre op med, og derfor har hun fundet på konceptet ”Lej en sekretær”.

Her hjælper hun mindre håndværksvirksomheder med alt de administrative bøvl, der kan være svært at nå i hverdagen. Hun tilbyder bl.a. hjælp til økonomi, regnskab, byggesagsbehandling, salgsopfølgning og personaleadministration.
- Håndværksmestre bør bruge deres tid på byggepladserne, hvor de er bedst. Men det er vigtigt, at regnskab, refusion og administration bliver gjort rigtigt og til tiden. Jeg tror på, at jeg både kan spare dem for tid, penge og frustrationer, siger hun til Mester Tidende

Kender byggebranchen indefra
Annette Olsen har i mere end 12 år arbejdet med mange forskellige administrative opgaver i byggebranchen, og hun har arbejdet med både økonomi, administration og projektassistance.
- Der findes mange andre, der tilbyder regnskabshjælp, men jeg udmærker mig nok ved, at jeg kan lidt af det hele. Der skal jo også bestilles materialer, planlægges møder og administreres personale, fortæller hun.

Fleksibel og professionel
Annette Olsens nystartede firma har allerede fået sine første kunder. En af dem er VVS-installatøren JN Service VVS ApS, der har hyret Annette til at hjælpe med bogføring og økonomi.
- Da vores bogholder ønskede at gå på pension til nytår besluttede vi ved ansættelsen af nye kræfter at indføre nye edb-systemer til styring af ordrer og økonomi.

Forskellige uheldige omstændigheder betød, at vi ikke kom i gang som planlagt den 1. januar og ydermere blev vores nye bogholder langtidssygemeldt. Derfor var gode råd dyre, fortæller Jesper Nielsen fra JN-Service VVS, der kendte lidt til Annette fra branchen og lokalområdet og hurtigt fik lavet en aftale.

Annette trådte til med kort varsel, startede med at sætte sig ind i de to systemer, der skulle implementeres – og har nu lavet en længerevarende aftale om at fortsætte samarbejdet.
- Det er godt for os med en fleksibel aftale, hvor vi i stor udstrækning kan tilpasse Annettes timer efter vores behov, understreger Jesper Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141