23948sdkhjf

Bravida og Grohe indgår samarbejdsaftale

Aftalen er resultatet af langs tids tæt dialog mellem de to virksomheder.
Konkret betyder aftalen, at Grohe vil gøre brug af Bravidas kompetencer indenfor installation og service, mens Bravida fremover vil promovere en række af Grohes produkter over for sine kunder.

Målet med aftalen er at styrke værdikæden i de to virksomheder. De to virksomheders størrelse og massive tilstedeværelse på det skandinaviske marked, giver på længere sigt gode muligheder for at udvide aftalen.

- Jeg ser frem til at indlede samarbejdet. Samarbejdsaftalen passer godt ind i vores fokus på serviceaftaler, siger Bent Andersen, administrerende direktør i Bravida Danmark.

- Det er en enestående mulighed for Grohe at indgå denne aftale med så stærk en partner som Bravida. Vi forventer, at aftalen kommer til at styrke vores position i Danmark, siger Poul-Christian Pedersen, landechef for Grohe i Danmark.

Bravida Danmark har godt 1.300 medarbejdere i en række danske byer og leverer blandt andet totalløsninger inden for el, vvs og ventilation fra projektering og anlæg - til installation og service. Grohe Nordeuropa har hovedsæde i Værløse, Danmark, derudover er Grohe repræsenteret med lokale salgskontorer i de øvrige nordeuropæiske lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062