23948sdkhjf

VVS-folk valfarter til Odense

VVS-messen samler branchen til Danmarks største fagmesse i Odense Congress Center. Messen åbner i dag
197 udstillere har meldt deres ankomst til den totalt udsolgte VVS’15, som er årets branchebegivenhed i Odense den 22. - 24. april. Her samles hele branchen til den største fagmesse i Odense Congress Centers fire udstillingshaller, hvor alle messestande nu er booket. VVS-messen har tradition for at tiltrække rigtig mange besøgende, og sidste gang (i 2013)var der mere end 8.000 gæster, som besøgte messen.

Hos Odense Congress Center kan de mærke det ekstra ryk ind, som VVS’15 giver i Odense. Her er hotellet fuldt booket, og man har været nødt til at henvise gæster, som stadig efterspørger overnatning på hotellet under messens tre dage, til andre hoteller i byen.

- Vi ser frem til at præsentere den bedste VVS-messe til dato. Vi har rekordmange udstillere i år, hvilket giver os mulighed for at komme rundt i alle hjørner af branchen. Vi har derfor også en forventning om, at der kommer rigtig mange besøgende til VVS’15, siger projektchef Michael Helm.

Stor opmærksomhed
Også hos Udvikling Fyn ser de positivt på de mange besøgende, som VVS’15 forventer at tiltrække til Odense:

- Det er fantastisk, at VVS’15 kan tiltrække så mange besøgende til Odense. Hos Udvikling Fyn ser vi positivt på store arrangementer som VVS’15, der kan skabe opmærksomhed og tiltrække besøgende til Fyn. Samtidig er det dejligt med aktiviteter hele året rundt, og VVS’15 viser, at der er noget for alle brancher på Fyn, siger Rasmus Hessum Hansen fra Udvikling Fyn.

Energioptimering og energibesparelse
Blandt nogle af de vigtigste emner i VVS-branchen er energioptimering og energibesparelse, og det vil i år være det overordnede tema for VVS’15. Et emne, som både fagfolk og især forbrugere har stor gavn af at få på dagsordenen, så energiforbruget, CO2-udledningerne og omkostningerne kan reduceres.

Årets tema har også vakt interesse hos Energistyrelsen, som har meldt deres ankomst til VVS’15. Energistyrelsen skal holde et fagligt oplæg på Energiens Torv om den nye energimærkning, som træder i kraft senere på året.

VVS’15 giver fagfolk mulighed for at mødes og diskutere, hvordan branchen sammen kan finde løsninger til at opnå de ønskede besparelser.

VVS’15:
• VVS’15 er Danmarks største VVS-messe for professionelle fagfolk.
• Der er gratis adgang for fagfolk til messen.
• VVS’15 arrangeres i samarbejde med den faglige organisation VELTEK. Derudover understøttes messen af en rådgivende messekomité med repræsentanter fra branchen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078