23948sdkhjf

Farvel til høje listepriser i vvs-branchen

Grossisterne gør priserne mere gennemskuelige i forhold til listepriser og rabatter
- I årevis har vvs-branchen haft høje listepriser på deres produkter kombineret med store rabatter. Det har til tider skabt noget forvirring og mistro i offentligheden. Derfor har Arbejdsgiverne taget kontakt til Konkurrencestyrelsen og er gennem dialog med grossisterne kommet frem til, at man må ændre på praksis.

Det får nu grossister som Brødrene Dahl og Solar til at sænke alle deres listepriser. Samtidig sænker de rabatterne, så nettoprisen forbliver uændret. Men nu ved man da, at varen koster det, den koster.

Det siger Johnny Bendsen, vvs-konsulent i Arbejdsgiverne.

Synligt for alle
- I Arbejdsgiverne er vi rigtig glade for, at branchen vælger at gøre priserne gennemskuelige. Vi lever i en verden, hvor priser nemt og hurtigt kan sammenlignes på nettet, og derfor er det vigtigt, at man har klare priser. Nu mangler vi bare, at resten af branchen følger trop.

Læs også: AO matcher online-priserne

Det vil uden tvivl gøre hverdagen enklere for installatørerne. De vil få nemmere ved at forhandle med deres private kunder, når de i mindre grad skal slås med kunder som tror, at de har købt noget billigt på nettet og så efterfølgende forventer at kunne få sat det op af en autoriseret installatør med garanti og det hele - for en slik, siger Johnny Bendsen.

- Samtidig er det så vigtigt, at installatørerne sørger for at få penge for alle deres ydelser og i højere grad tager penge for deres rådgivning i forbindelse med alt lige fra tilbud på et mindre badeværelse til den rådgivning og projektering, de yder i forbindelse med større udbud. Så bliver det synligt for alle, hvad man rent faktisk får af service ved en installatør. Og prisen på materialer ligger fast.

Der vil altid være folk, der vil forsøge at gøre det billigere ved at købe ind på nettet og installere det selv. Og det lever branchen ganske udmærket med. Folk der ønsker kvalitet, godt kan se forskel på, når en fagmand har været på arbejde, og når det ikke er tilfældet. Men nu bliver det tydeligt for alle, hvordan regnestykket er skruet sammen. Og man kan som forbruger se, hvad man får for pengene, understreger Johnny Bendsen, vvs-konsulent i Arbejdsgiverne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125