23948sdkhjf

Aarsleff overtager tidligere Pihl-selskab på Island

Per Aarsleff A/S køber alle aktier i Istak Island ehf, som frem til Pihl-konkursen i 2013 var Pihl & Søns islandske datterselskab
Per Aarsleff A/S har indgået aftale om at erhverve 100 procent af aktierne i det islandske entreprenørselskab Istak Island ehf. Det oplyser Danmarks største entreprenørvirksomhed i en fondsbørsmeddelelse fredag eftermiddag.

Istak er herhjemme mest kendt som Pihl & Søns islandske datterselskab. Da Pihl & Søn gik konkurs i august 2013, blev Istak Island imidlertid overtaget af Islands Landsbank, der officielt satte selskabet på salgslisten i januar i år. Nu er Istak så igen på danske hænder.

Istak Island beskæftiger sig med anlægs- og byggearbejder på Island og Grønland og er i forvejen tilknyttet som konsortiesamarbejdspartner på et Aarsleff-projekt på havnen i den grønlandske hovedstad Nuuk.

Den islandske entreprenørvirksomhed har cirka 130 medarbejdere og har en årlig omsætning på godt 300 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22