23948sdkhjf

Aldrig mere glemte nøgler

”Sesem, sesam luk dig” – med kodelåse skal personalet kun huske en kode. Det gør det nemt for medarbejderne, mener Willab Garden.
Hos Willab Garden, der er showroom inden for udestuer og drivhuse, er der blevet installeret nye kodelåse. Det betyder, at personalet fremover kun skal huske en kode, når de skal ind på lageret og i lukkede personaleområder.

- Det nye låsesystem sikrer, at ingen udefrakommende kan gå ind i de arealer, hvor kun personalet må være. Vi har brug for områder som lager og personalerum, hvor kunderne ikke kan komme ind, så det er et spørgsmål om at kunne begrænse kundernes adkomst samtidig med, at personale let kan komme ind og ud af de forskellige områder i løbet af arbejdsdagen, siger filialchef Lars Lisberg Schriver fra Willab Garden i Greve.

Nemt for medarbejderne

Willabfilialen i Greve har i gennemsnit besøg af 8000 kunder om måneden, og det er Greve Låseteknik, der har leveret kodelåsene.

- Vi har fået etableret sikkerhedslåse i 12 døre, og personalet kan nu bevæge sig rundt uden at skulle have besvær med at huske nøgler. Det er virkelig nemt at have med at gøre, og det eneste personalet nu skal huske, er en kode, siger Lars Lisberg Schriver.

Anvendelig mange steder
Udover løsningen til Willab Garden har Greve Låseteknik også leveret lignende systemer til plejecentre og andre steder med offentlig adgang, hvor der er behov for en vis begrænsning. Greve Låseteknik er i forvejen var leverandør til Willab Garden i form af alarmsystem og sikring af bygningerne i industrikvarteret på Ventrupparken.

- Løsningen som Willab Garden har valgt er oplagt til mange detailbutikker, fordi man sikrer hurtig og let adgang for personalet, der ikke skal huske at have nøgler på sig konstant. Derudover kan der leveres en række forskellige løsninger, der designmæssigt og funktionsmæssigt kan tilpasses den enkelte butiks stil og indretningsdesign, siger Henning Petersen fra Greve Låseteknik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109