23948sdkhjf

Ny dør giver adgang trods blokering

SWEDOORs nye psykiatridør har en ”dør-i-dørløsning”, der giver hurtig adgang, selvom døren er blokeret. Anti-barrikadedøren lanceres i juni 2015.
Med udgangspunkt i behov og stigende efterspørgsel fra sundhedssektoren efter en dør, der sikrer både personalets og patienternes daglige sikkerhed og trivsel på plejehjem, hospitaler, specialinstitutioner, retspsykiatriske- og psykiatriafdelinger, har dørproducenten SWEDOOR udviklet en ny såkaldt psykiatridør også kaldet Anti-barrikadedøren.

- Forfra ligner døren en almindelig, sidehængt fyldingsdør, som åbner ind til patientstuen. På tæt hold vil man se, at fyldningen i virkeligheden er en integreret dør, som kan åbne modsat den oprindelige dør, siger Brian Skovmand Schweitz.

Vold på personale
- Opstår der en situation, hvor personalet ikke kan komme ind på en stue pga. møbel- eller patientblokade, så har døren en ekstra cylinder til åbning af det, vi kalder ”døren i døren”, med personalets nøgle, fortæller Brian.

Dørløsningen giver på den måde personalet hurtig adgang, i tilfælde af at en patient er faldet foran døren, hvor der kræves adgang fra modsatte side, hvis en patient har barrikaderet døren, eller hvis en patient holder fast i dørgrebet og nægter at åbne eller give slip.

- Vi har hørt eksempler på situationer, hvor patienter fx har tvunget personale ind på stuen og efterfølgende øvet vold på dem. I sådan en situation er dørløsningen en vigtig ressource for personalets sikkerhed, fordi kollegaer hurtigt kan ile til hjælp, selvom døren er spærret, siger Brian Skovmand Schweitz og tilføjer:

- På samme måde kan personalet også komme en borger til hjælp, hvis denne eksempelvis er faldet på et toilet og har behov for akut hjælp. Dørløsningen er derfor også hensigtsmæssig til handicaptoiletter i det offentlige rum, på plejehjem mv., fortæller han.

DS-mærket for brand
Anti-barrikadedøren har specialdesignede anti-ligature hængsler uden skarpe kanter, så patienter ikke har mulighed for at beskadige sig selv eller hænge ting i hængslerne. Det er også muligt at bestille døren med Vistamatic observationsruder, som er en funktionsvenlig glasløsning med glaslameller, hvor det midterste glas via betjeningen nemt kan bevæges op og ned i én enkelt bevægelse.

- Derudover er døren DS-mærket for brand BD30, certificeret med lydreduktion på 30dB med en laboratoriemåling på helt op til 36dB, og så kan Anti-barrikadedøren også kombineres med både træ- og stålkarme, siger Brian Skovmand Schweitz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094