Titusinder mindre fysisk belastet på jobbet
Det går den rigtige retning, når det gælder nedbringelsen af fysiske belastninger på arbejdspladsen.
- Pilen peger i den rigtige retning. Det er det, vi har ønsket og til dels har forventet ud fra de tiltag, som er sat i gang, siger Andreas Holtermann, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som står bag undersøgelsen, som omfatter 27.000 danske beskæftigede.
Investeringer i udstyr aflaster
Ifølge professoren er det en blanding af flere forhold, som har ført til den positive udvikling. Der er bedre viden om og fokus på ergonomi på arbejdspladserne, bedre formidling af den viden ud til arbejdspladserne, flere hjælpemidler, arbejdspladser prioriterer det højere at investere i og anvende udstyr, som aflaster medarbejderne, Arbejdstilsynet har leveret en stor indsats, og der er kommet flere robotter, maskiner og udstyr, som kan udføre eller lette de hårde opgaver.
Andreas Holtermann påpeger dog, at selvom vi bevæger os i den rigtige retning, er der stadig en betydelig vej tilbage.
- En femtedel til en tredjedel af den arbejdende befolkning har stadig den slags belastninger i arbejde. Det vil være naivt at tro, at vi kan komme det helt til livs, men målsætningen er at minimere de belastninger, vi ved, er nedslidende, så meget som muligt, siger han.
Gevinst for samfundet
Det er ikke kun den enkelte, der får glæde af at have et mindre fysisk belastende arbejde. Også virksomheder og dermed samfundet kan få gavn af det.
- Ergonomiske belastninger er en hovedårsag til sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdspladsen. Det er virkeligt krævende og for mange nærmest umuligt at kunne passe et fysisk belastende job frem til de bliver 67 år. Derfor er det her vigtigt, fordi vi gerne vil have flere – især med kortere uddannelse – til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og fortsætter vi i den rigtige retning, vil vi kunne se det på virksomhedernes bundlinjer og samfundsøkonomien, forklarer Andreas Holtermann.
Vil lave videre undersøgelser
Ud over at vise, hvilke typer belastninger, der er blevet færre af, viser den, at det er folk med et manuelt krævende arbejde på tværs af brancher, der er tale om.
Det næste forskerne vil undersøge er, hvilke arbejdspladser der er lykkes med at nedbringe de tunge belastninger, og hvordan andre arbejdspladser kan lære af de erfaringer.
Det er belastninger forårsaget af bl.a. tunge løft, arbejde med vredet eller foroverbøjet ryg, ensidige bevægelser, arbejde med løftede arme og gående eller stående arbejde, der er blevet færre af.
