23948sdkhjf

De unge fravælger mursten og mørtel

Der mangler elever på mureruddannelsen i Esbjerg. Den manglende interesse blandt de unge skaber bekymring i den lokale byggebranche
Tre ansøgere. Så mange unge har valgt at søge ind på grundforløb 2 på mureruddannelsen på Rybners tekniske skole i Esbjerg efter sommerferien. Det lave antal betyder, at skolen risikerer ikke at kunne mønstre nok elever til at oprette et hold af nye murere til august.

- Vi oplever i murerbranchen en mangel på lærlinge, og derfor er det selvfølgelig et stort problem, hvis de unge ikke har lyst til at uddanne sig i den retning. Normalt er det jo manglen på lærepladser, som man i medierne hører om, men her er situationen helt omvendt. Virksomhederne efterspørger nu lærlinge, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydjylland.

Frygter for konsekvenserne
Ti håndværksmestre står klar til at modtage lærlinge, og den manglende interesse for murerfaget skaber bekymring blandt de lokale håndværksmestre i byggebranchen, som lige nu efterspørger lærlinge. Hos Michael Mathiesen, skaber det bekymring, at man hos Rybners risikerer ikke at kunne starte et nyt hold med murerelever efter sommerferien. Han frygter, hvad konsekvenserne af det lave ansøgertal kan have for byggebranchen på længere sigt.

- I værste fald kan det her betyde, at murermestrene i Sydjylland er nødt til at hente udenlandsk arbejdskraft ind. Vi ved, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen, og derfor er selvfølgelig også altafgørende, at erhvervsskolerne får uddannet den arbejdskraft, som efterspørges.

Skal skabe opmærksomhed
Grundforløb 2 henvender sig til unge under 25 år, der har forladt 9. eller 10. klasse for mere end et år siden. Dansk Byggeri Sydjylland håber, at en garanti for en læreplads kan være med til at lokke flere unge ind på murerlinjen.

- Jeg håber selvfølgelig, at man kan få skabt noget opmærksomhed om uddannelsen. Før i tiden har manglen på lærepladser afholdt de unge fra at søge ind, men nu hvor vi står en situation, hvor vi mangler arbejdskraft i byggebranchen, skal de unge ikke være bekymrede for det, siger Michael Mathiesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08