23948sdkhjf

Gratis app kan skabe overblik over arbejdskraft

En gruppe sjællandske håndværkere har set et hul i markedet og har nu udviklet en app, der kan hjælpe virksomhedslederne med at finde ledig arbejdskraft
Mangler du et par håndværkere til en opgave? Har du et par mand i overskud den næste uge, eller står en af dine maskiner og samler støv?

En lille gruppe sjællandske håndværkere håber på, at deres nyudviklede app, kan blive det næste værktøj i værktøjskassen, når virksomhederne skal mødes på nettet. App’en, der bærer navnet BAM - bygge- og anlægsbranchens mødested - kan hjælpe virksomhedslederne med at søge og tilbyde arbejdskraft og materiel eller få kontakt til relevante leverandører.

App’en er gratis, og blev udviklet, fordi af en række håndværkere: en entreprenør, en kloakmester og en medarbejder i et byggemarked.

En af folkene bag er Karsten Andreasen, der arbejder som byggeleder i en vvs-virksomhed.

Han håber, at app’en vil få 500 brugere i løbet af de første to år.

”Vi har udviklet app’en fordi vi selv havde et behov for den, og fordi vi ikke kunne finde et lignende produkt på markedet. Lige nu kommer brugerne fra vores eget netværk, men jo flere jo bedre, for på den måde får man adgang til et større netværk”, siger han.

Mindre spild

App’en henvender sig specielt til virksomhedsledere, og folkene bag håber, at den vil betyde mindre spild.

Står en virksomhed for eksempel med to svende i overskud i en kortere periode, så i stedet for at lade dem feje værkstedet, kan mester lægge den ledige kapacitet ud. Omvendt kan en mester mangle folk til en opgave og via app’en finde ledige håndværkere.

”Når man bruger vikarbureauerne, så oplever man, at de folk, de tilbyder kun føler ansvar over for vikarbureauet. Med det her system vil man i stedet finde frem til nogle håndværkere, der står til ansvar over for deres mester og det giver en større sikkerhed”, siger Karsten Andreasen.

BAM kan findes på bamapp.dk

Sådan kommer du i gang med BAM
Du opretter dig hurtigt, som bruger på bamapp.dk og får tilsendt et password til din mailadresse.
Når du er oprettet kan du søge efter ledig arbejdskraft eller selv udbyde ledig kapacitet.
Gem de leverandører, du har gode erfaringer med, så du altid kan følge med i, om de skulle have ledig kapacitet, når du har brug for det.
Du har dermed også et opdateret kartotek med kontaktoplysninger på dem, du handler professionelt med.
Du kan søge på blandt andet branche, geografisk placering og tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141