Supertæt bibliotek i Aarhus
Dokk 1 i Aarhus er langt tættere end krævet, viser måling. Det er godt for indeklimaet, kommunens økonomi og klimaet i kraft af mindre spild af energi.
Dokk1 på havnen i Aarhus indeholder Skandinaviens største bibliotek. (Foto: Urban Mediaspace)
Af Christian Brahe-Pedersen
Bygningen, der er Skandinaviens største bibliotek, overholder nemlig ikke alene kravet til at kunne kaldes 2015 lavenergiklasse, men også det kommende krav til 2020 lavenergiklasse.
Det viser en tæthedsmåling, som firmaet Isolink har udført for entreprenørselskabet NCC.
"Vi er naturligvis glade og stolte over at kunne overlevere en bygning, der mere end lever op til kvalitetskravet, og som samtidig bidrager positivt til at nedbringe energiforbruget. Og det er især et flot resultat, fordi der jo er tale om en temmelig kompleks bygning med store vinduespartier og atrier op gennem bygningen", siger områdedirektør Allan Helledie fra NCC.
Behageligt indeklima
Der er flere fordele ved, at Dokk1 er så tæt. De mange tusinde brugere af bygningen vil opleve et behageligt indeklima, som er styret efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser udenfor. Samtidig betyder den tætte klimaskærm, at energibehovet holdes nede og dermed færre udgifter. Endelig er risikoen for skimmelsvamp og nedbrydning på grund af råd og svamp minimal, da tætheden forhindrer kondens og fugtophobning i konstruktionen.
En af grundene til, at det er lykkedes at sikre bygningen tæthed, er et tæt og vedholdende samarbejde med de mange underleverandører.
Man har løbende tjekket tætheden, og når NCC har konstateret utætheder, typisk ved hjælp af termografiske billeder, der viser temperaturforskelle, er der sørget for, at der blev rettet op med det samme. Det har betydet, at der mod projektets travle afslutning ikke var en lang række fejl med tætheden, som skulle ordnes.
”De skærpede krav fra myndighederne til os entreprenører betyder, at vi også skal være skrappere til at have øje for detaljen og sikre kvaliteten”, siger Allan Helledie.
Hårtørrer i kæmpestørrelse
Konkret blev målingen foretaget ved hjælp af seks såkaldte Blowerdoor-blæsere. Det er en kombineret hårtørrer og støvsuger i kæmpestørrelse, der giver bygningen over- og undertryk. På den måde kan man teste svindet af luft. Resultatet viste, at der slap 0,36 liter luft ud eller ind per sekund per kvadratmeter. Til sammenligning er 2020-kravet 0,5 liter.
Fakta
• 1. april 2006 indførtes nye, skrappere energikrav i bygningsreglementet, som entreprenører skal forholde sig
• Et af punkterne er tæthedskrav til klimaskærmen (dvs. sokkel, ydervæg og tag/loft). Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr kvm ved trykprøvning med 50 pascal.
• Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.
• Utætheder i bygninger medfører forhøjet varmetab, der kan give trækgener
• 1. april 2006 indførtes nye, skrappere energikrav i bygningsreglementet, som entreprenører skal forholde sig
• Et af punkterne er tæthedskrav til klimaskærmen (dvs. sokkel, ydervæg og tag/loft). Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr kvm ved trykprøvning med 50 pascal.
• Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.
• Utætheder i bygninger medfører forhøjet varmetab, der kan give trækgener
