23948sdkhjf

Brolæggere løfter anlægsprojekter

På Have & Landskab-messen i Slagelse inviterer Brolæggerlauget til en snak om, hvordan brolægning kan løfte et anlægsprojekt, og hvordan branchen kan udvikles
Sidst i august slår Have & Landskab-messen dørene op for alle, der interesserer sig for haver, parker og landskab. Blandt de ca 250 udstillere er Brolæggerlauget , som bl.a. inviterer de besøgende til dialog om, hvordan brolægning kan være med til at løfte et anlægsprojekt

- Brolægning kan indgå som en naturlig del af mange grønne anlægsprojekter, og flere af vores virksomheder har også bevæget sig ned ad en grønnere sti end de klassiske grå sten. På Have & Landskab kan vi vise en brøkdel af det vi kan, så de besøgende kan se mulighederne i brolægning, siger Mikael Mortensen, laugskonsulent for Brolæggerlauget, der er en del af Dansk Byggeri.

- Samtidig får vi også mulighed for at få en snak med de mange leverandører og rådgivere, der kommer på messen. Brolæggerlauget vil gerne udveksle erfaringer med producenter af værktøj, leverandører af materialer og de mange andre, der arbejder sammen med brolæggerne, understreger han..

Tyvstart dialogen på messen
Laugets ønske om at udveksle erfaringer og viden med branchens parter blev mere udtalt i foråret, da Brolæggerlauget vedtog muligheden for interessemedlemskaber. Det betyder, at man som eksempelvis leverandør, rådgiver eller projekterende kan blive interessemedlem af lauget, og derigennem få en større kontakt og dialog med landets brolæggervirksomheder og branchefællesskab.

- Her på messen får vi jo mulighed for at møde dem, vores virksomheder skal arbejde sammen med, og så kan de jo se nogle brolæggere i aktion. På den måde kan vi tage udgangspunkt i et konkret eksempel på brolæggerarbejde, og det kan give nogle gode snakke.

- Videndeling og dialog er nogle af nøgleordene bag vores interessemedlemskaber, og den dialog kan vi jo tyvstarte på under Have & Landskab-messen, siger Mikael Mortensen.

Have & Landskab løbet af stablen i Slagelse fra den 26.-28. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.27