23948sdkhjf

Bilister ser stort på vejfolks sikkerhed

Frygt for sikkerhed får Danske Anlægsentreprenører til at kræve handling, efter at 1.600 bilister på kun fem timer blev blitzet for fart på Helsingørmotorvejen.
Respekten for fartbegrænsningerne på de danske veje er helt i bund.

Forleden blev der tilmed sat en kedelig danmarksrekord på Helsingørmotorvejen, da intet mindre end 1.600 bilister her blevet blitzet i løbet af kun fem timer. Den rekord skaber dybe panderynker hos Danske Anlægsentreprenører, fordi Helsingørmotorvejen netop er ved at blive udvidet fra fire til seks spor.

”Det er dybt bekymrende, at respekten for hastighedsgrænserne ved vejarbejder er så ringe, og det er et væsentligt problem. For høj hastighed gør det farligt for såvel arbejderne som for bilisterne, og derfor må vi tænke længere end blot at stramme bødestørrelserne,” siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Nødvendigt med lukning

Det er entreprenørfirmaet Barslund, der har entreprisen og udfører anlægsarbejdet på Helsingørmotorvejen.

Indtil videre har der ikke været nogen tilskadekomne på grund af trafikanternes fartoverskridelser. Til gengæld har der været tilfælde, hvor bilister er kørt ind på arbejdsområderne, fordi de er kommet med for høj fart eller har overset afmærkning.

”Bøder løser ikke problemet. Det er simpelthen ikke nok. Jeg frygter simpelthen, at det er et spørgsmål om tid, før der sker en ulykke. Derfor bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi gennemfører vejarbejder. Vurderingerne må bero på den konkrete sag, men vi må se på, om det er nødvendigt helt at lukke vejene helt, mens arbejdet står på,” siger Niels Nielsen.

Vejdirektoratet afviser

Det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for at udarbejde en forsvarlig trafikafmærkningsplan for område.

Her har man også hørt om den kedelige rekord, men afviser, at en lukning af strækningen kan komme på tale.

”Generelt er alle muligheder åbne, når det kommer til omlægning af trafikken, men man kan ikke lukke vejen her i tre år. Vi har sat en fartbegrænsning på 50 km/t, og den har vi også, når arbejderne er gået hjem. Det er meget ubehageligt og meget farligt at gå rundt heroppe, men det eneste man kan gøre er at appellere til billisterne om at køre mere forsigtigt, siger projektleder ved Vejdirektoratet, Jan Webèr.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har talt med Barslund, men de må af kontraktslige årsager ikke udtale sig til pressen.
Læs mere om: Fart
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189