23948sdkhjf

Nyansættelser i byggebranchen

Læs i dag om nye medarbejdere hos blandt andre Adserballe & Knudsen, Enemærke & Petersen, Gråkjær og NRE Group.
Adserballe & Knudsen
Asger P. Mortensen, 62 år, er ansat som projektchef med overordnet ansvar for projektorganisationen ved renoveringen af Boligselskabet Friheden.

Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør samt inden for ledelse og kommer senest fra en stilling som tilbudschef hos BNS. (Kilde: Børsen).

Alectia
Kim Slotmand Jensen er ansat som Site Manager i Construction Management. Han er uddannet bygningskonstruktør i 1994 og har de sidste ca. 10 år været byggeleder hos Københavns Byggestyring A/S.

Karen Noer er ansat som Site Manager i Construction Management. Hun er uddannet klejnsmed i 1992 og maskintekniker i 1998 og har senest arbejdet i et ventilationsfirma.

Asger Wahlquist Petersen er ansat som BIM Supervisor og tilknyttes afdelingen Byg Projektchefer & IKT. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2010 og har senest været ansat som bygningskonstruktør hos Rambøll.

Andreas Bollerslev er ansat som seniorrådgiver og tilknyttes konstruktionsafdelingen i Virum. Han er uddannet civilingeniør med speciale inden for bærende konstruktioner og har arbejdet som fag- og projektleder på større bygge- og anlægsprojekter hos Rambøll.

Claus Larsen er ansat som specialist i afdelingen Brand & Byggeteknik, hvor han skal rådgive inden for akustik og støj. Han er uddannet civilingeniør med maskinretning og har en Ph.d. inden for aktiv bekæmpelse af støj. CV’et tæller desuden ansættelser hos Ødegaard & Danneskiold-Samsøe, Atkins og Rockwool.

Maj Agerbæk Jakobsen er ansat som ingeniør/seniorkonsulent i afdelingen Indeklima & VVS. Hun er uddannet diplomingeniør i Byggeri og HD i International Business og blev færdig i 2014 og har arbejdet som fagleder for bæredygtighed i MT Højgaards designafdeling.

Duravit
Søren Birkelund Rasmussen er ansat i en nyoprettet stilling som salgskonsulent for Fyn og det sydlige Jylland. Han har tidligere arbejdet som distriktsansvarlig hos Max Sibbern og som salgschef for Dansani.

Enemærke & Petersen
Dan Jensen er pr. 1. juli ansat som afdelingschef i Aalborg. Han kommer fra en stilling som produktionschef i HP Byg og er desuden formand for Træsektionens Regionsudvalg i Nordjylland.

Frederikssund Kommune
Søren Smidt-Jensen, 41 år, tiltræder den 3. august som chef for By og Landskab. Han kommer fra en stilling som programchef i Dansk Arkitektur Center (DAC) og har en ph.d. i strategisk byudvikling.

Freja Ejendomme
Thomas Kronborg er ansat som driftsansvarlig. Han har tidligere været selvstændig håndværksmester, teknisk leder inden for skadebranchen samt driftschef inden for det almene byggeri.

Grontmij
Thomas Dahl Jensen er ansat som gruppeleder med ansvaret for forretningsområderne bygherrerådgivning, brandrådgivning, arbejdsmiljø og byggeledelse. Han kommer fra en stilling som bygherrerådgiver i Rambøll. (Kilde: Børsen).

Jason Champney er ansat som projektfagleder inden for stærk og svagstrømsinstallationer. Han kommer fra en lignende stilling hos rådgivningsvirksomheden Alectia. (Kilde: Børsen).

Brian Skjødt Hansen er ansat som konsulent og driftsrådgiver i afdelingen Facilities Management. Han kommer fra en stilling som vvs-ingeniør hos ingeniørrådgivningsvirksomheden Dominia. (Kilde: Børsen).

Gråkjær
Janus W. Hermansen, 42 år, er ansat som salgschef som led i Gråkjær Erhvervs øgede fokus på Fyn og Trekantsområdet. Han har de seneste fire år arbejdet som projektudviklingschef hos Arkitektgruppen A/S.

NCC Property Development
Henrik Bredenfeldt, 35 år, er ansat som projektudviklingschef med ansvar for en række erhvervsprojekter i Østdanmark. Han er uddannet civilingeniør med speciale i byggeri og kommer senest fra en stilling som projektudvikler hos NCC Property Development i Göteborg. (Kilde: Børsen).

NRE Group A/S
Michael Kongsbak er ansat som byggeleder med tilknytning til NRE Groups projekt i Københavns Nordhavn. Han er nyuddannet bygningskonstruktør og har undervejs været i praktik hos E. Pihl & Søn, C.F. Møller og Dansk Boligbyg.

Orbicon
Jens Jakob Legarth, 38 år, tiltræder pr. 1. august som IT-chef. Han er uddannet cand.scient. i geologi og kommer fra en stilling som udviklingschef i Geo.

Schneider Electric
Kasper Pedersen, 33 år, er pr. 1. juni ansat som salgsingeniør med ansvar for Nordjylland og skal varetage kontakten til el-installatører og grossister i området fra Randers til Skagen.
Han er autoriseret el-installatør og kommer fra en stilling som sælger hos Solar A/S, hvor han havde ansvaret for de nordjyske industrikunder.

Steensen Varming
Fredrik Nors er ansat som civilingeniør i bæredygtigt bygningsdesign på kontoret i København. Han har tidligere været ansat hos Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og har arbejdet som projektleder på en række projekter i Danmark, Norge og Sverige.

Simm Steel er ansat som senior lysdesigner på kontoret i Sydney. han har siden 2004 været ansat som seniorlystekniker på Art Gallery of NSW og som konsulent for både offentlige museer og gallerier.

Erin Slaviero er ansat som lysdesigner – i første omgang på kontoret i Sydney og fra årsskiftet i København. Hun har en bachelor i interior design og en master i lysdesign samt mere end to års praktisk erfaring inden for lysdesign.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094