23948sdkhjf

Typehusfirmaer er blevet kloge af skade

Tidlig dialog har minimeret problemet med restbyggefugt i typehusbyggeri, mener gulvbelægningsproducent
Af skade bliver man klog, hedder et gammelt ordsprog.

Noget er der om det, mener Jørgen Baden, teknisk chef hos Tarkett, der producerer en lang række gulvbelægninger.

Producenten leverer blandt andet til typehusfirmaer, og oplevelsen er, at problemerne med ødelagte gulvbelægninger som følge af fugt i betongulvet, er faldende.

”Typehusfirmaerne står alene med hele ansvaret, så de er ret lydhøre. Ingen tør tage ansvaret for at lægge trægulve, hvis den relative fugtighed ikke er under 90 procent, fordi konsekvenserne er fatale”, siger Jørgen Baden.

Læs også: " Gulventreprenører presses til at lægge gulv på våd beton ".

Tidlig dialog

For seks-otte år siden oplevede man imidlertid voldsomme problemer med ødelagte gulve som følge af problemet. Det førte til, at der er blevet skabt en tæt dialog, så typehusfirmaerne nu afsætter tid og tidligt i byggefasen sætter en pumpe på gulvvarme og dermed starter udtørringen.

Problemet dengang var også, at man brugte overfladescannere til at vurdere fugtniveauet. Det duer ikke, mener han.

”Jo tidligere vi som producent eller gulventreprenøren kommer ind i byggefasen jo bedre. Det handler om at tage diskussionen om nødvendigheden at at betonen er tør af hensyn til kvalitet men også fremtidigt indeklima. I dag oplever vi sjældent, at typehusfirmaer insisterer på at man lægge trægulve, når fugtniveauet er for højt”, siger han.

Jørgen Baden råder generelt gulventreprenører til at få en tidligere dialog med bygherrer og entreprenører og i øvrigt turde stå fast og ikke lægge navn til arbejdet, når fugtniveauet er for højt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172