Regnskaber - uge 36
Icopal Entreprise a/s fra Herlev, der udfører tag- og membranentrepriser på nybyggeri og ved renovering, havde en vækst i bruttoresultatet på 3,1 procent til 18,3 mio. kroner i 2014 sammenlignet med året før.
Nettoresultatet voksede 44 procent til 3,2 mio. kroner i 2014 på årsbasis. Virksomheden forklarer, at den positive udvikling skyldes, at man i tidligere år har iværksat tiltag med henblik på at udvælge de rigtige opgaver.
Icopal Entreprise forventer i indeværende år en 10 procent højere aktivitet sammenlignet med 2014 og et tilsvarende højere driftsresultat. Afkastningsgraden er forbedret fra 7,8 procent i 2013 til 8,8 procent i 2014, mens soliditetsgraden er forbedret fra 28,8 procent i 2013 til 30,8 procent i 2014.
Icopal Entreprise a/s
1.000 kr. | ||
2013 | 2014 | |
Bruttofortjeneste | 17.712 | 18.259 |
Afskrivninger | -1.706 | -1.816 |
Primært driftsresultat | 3.471 | 4.570 |
Finansielle poster, netto | -554 | -407 |
Ordinært resultat | 2.917 | 4.163 |
Skat | -710 | -986 |
Nettoresultat | 2.207 | 3.177 |
Omsætningsaktiver | 37.445 | 45.850 |
Kortfristet gæld | 24.426 | 29.847 |
Egenkapital | 12.800 | 15.977 |
Balance | 44.439 | 51.817 |
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S fra Greve, der især arbejder med renovering af tag, facade og vinduer, havde i 2014 en fremgang i nettoomsætningen på 7,6 procent til 293,3 mio. kroner sammenlignet med 2013.
Nettoresultatet voksede desuden med 158,5 procent til 4,3 mio. kroner i 2014 sammenlignet med året før. Noget af forklaringen på den store fremgang i nettoresultatet er, at der er indtægter fra kapitalandele i tilknyttede virksomheder, som i 2013 gav et tab på godt 48 mio. kr., mens det i 2014 blev til et tab på kun knap fem mio. kr.
Afkastningsgraden er forbedret fra 1,7 procent i 2013 til 6,0 procent i 2014, mens overskudsgraden er forbedret fra 0,7 procent i 2013 til 2,0 procent i 2014.
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S
1.000 kr. | ||
2013 | 2014 | |
Nettoomsætning | 272.597 | 293.280 |
Bruttofortjeneste | 32.565 | 38.041 |
Afskrivninger | -450 | -511 |
Primært driftsresultat | 1.872 | 5.937 |
Finansielle poster, netto | 383 | 128 |
Ordinært resultat | 2.256 | 6.066 |
Skat | -575 | -1.719 |
Nettoresultat | 1.681 | 4.346 |
Omsætningsaktiver | 87.884 | 81.437 |
Kortfristet gæld | 66.118 | 55.689 |
Egenkapital | 24.790 | 29.199 |
Balance | 103.411 | 95.931 |