23948sdkhjf

Fire fede dage med værktøj

Har du det med værktøj som kvinder har det med sko, så skal du lægge vejen forbi Brøndby Hallen i næste uge
Branchens største håndværkermesse nærmer sig med hastige skridt, og de mere end 70 leverandører, som deltager på messen, og Carl Ras’ medarbejdere arbejder alle på højtryk for at have alt klar til 4 festlige dage.

Tirsdag d. 22. september slår Carl Ras for 17. gang dørene op til Danmarks største salgsmesse i Brøndby

Hallen, som traditionen tro byder på branchens største udvalg af værktøj og beslag, et stærkt mix af gode tilbud, produktnyheder og specialprodukter.
Blandt produktnyhederne finder du bl.a. en ny 18 V skruemaskine fra Bosch.

”Vi sælger mange gode 18 V skruemaskiner, men den her er helt klart et cool tool, den kommer med fire forskellige forsatser. Det er et universalværktøj, så man ikke behøver så mange maskiner, f.eks. kan den vikariere for borehammeren”, siger Peter Kruuse, kampagnechef hos Carl Ras og for 12. gang tovholder på den 56-sider tunge messetilbudsavis.

4.400 forskellige produkter
”Vi elsker at præsentere håndværkerne for fedt grej til rigtig skarpe priser og har klemt godt 1.600 produkter ind i messeavisen, men derudover er der mere end 2.800 andre produkter at finde på messen. En af de ting, vi rigtig gerne vil, er også at vise specialværktøjet frem”, siger Peter Kruuse
.
F.eks. vil de besøgende på messen kunne teste Drilljig fra Hettich, en boreskabelon til præcis montering af hængsler og montageplader og et Vepe-trappetrin til at lave midlertidige trapper til skurvogne, stilladser osv.

Fagligheden er nemlig i højsædet, de mere end 70 kompetente leverandører vil demonstrere de nyeste arbejdsmetoder, og de besøgende kan få sparring med fagfolk og teste produkterne live.

Samtidig vil priserne vil selvfølgelig igen i år være i bund, også på Carl Ras’ outletstand – den er fyldt med røverkøb, hvor du kan spare op til 70 pct. på flere tusinde varer.

Gratis frokost
Som altid kan du få stillet sulten og slukket tørsten i cafeen, der bl.a. byder på lækre lune sandwich eller dagens varme ret. Du vil også kunne deltage i masser af konkurrencer, hvor der udloddes alt fra en weekend med en Ford Mustang, en tur til Nitro Cirkus i Hamborg, til stand up-billetter.

”Vi har lagt åbningstiderne, så du og dine kollegaer kan starte jeres besøg med en god håndværkerfrokost.

Vi glæder os til at se en masse kunder på Carl Ras Håndværkermesse i Brøndby Hallen til fire fede dage”, siger Peter Kruuse.

Messen afholdes i Brøndby Hallen:
Tirsdag d. 22. september kl. 11.00 – 18.00
Onsdag d. 23. september kl. 11.00 – 18.00
Torsdag d. 24. september kl. 11.00 – 18.00
Fredag d. 25. september kl. 10.00 – 16.00
Du kan betale kontant, med kreditkort eller via din normale konto hos Carl Ras. Husk foto-ID ved handel på konto
.

Hent messeavisen her:

Hent adgangsbillet eller vis den på din telefon:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094