23948sdkhjf

Akku-rundsav til præcis metal-skæring

Bosch er også på markedet for metalrundsave med et godt bud på en effektiv specialmaskine
Skærer du meget i metal, så er det konge at have en maskine specielt til det. Derfor er der flere muligheder på markedet for metalrundsave både med ledning og batteri.
Og nu er der endnu en mulighed. Det er Bosch, som lancerer sin første akku metalrundsav, GKM 18 V-LI Professional

”Og den gør det godt”, mener Mester Tidendes testhåndværkere.
GKM 18 V-LI Professional har et kompakt design og en lav vægt på kun 2,7 kg. Det gør den let at håndtere og ideel til brug både på værkstedet eller på byggepladsen.

Testhåndværkerne fremhæver bl.a. den nemme justering af snitdybden, det ergonomisk greb og en krog, der kan bruges til hurtig og sikker ophængning af saven på stiger, stilladser eller arbejdsbænke.

Uden gnister og grater
”Den skærer med god fart og meget præcist og der er næsten ingen gnister. Det er vigtigt, at der er så få gnister som muligt, så der hele tiden er overblik over snittet”, forklarer testhåndværkerne, som har testet saven monteret med en ”Standard for Steel-klinge”, som er specielt beregnet til at skære i stål

Den ofte komplekse og nødvendige efterbearbejdning på grund af anløbsfarve og gratdannelser bliver minimeret med den nye sav. Det betyder, at man sparer tid, når man skærer rør, profiler, installationsskinner, gevindstænger eller bølgeplader.

Maskinen kan klare mere end 300 snit i stålrør med en diameter på 20 mm på en enkelt batteriopladning (4 Ah batteri).

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078