23948sdkhjf

Nye millioner til populær byggeplatform

IT-værktøjet‘GenieBelt har fået tilført 3,7 mio. kr. i kapital, og udruller nu funktioner, der kan give flere besparelser i byggeriet ved at gøre byggeriets parter klogere på deres projekter
Bygge-kommunikationsplatformen GenieBelt har med 3,7 mio. kr. i kapitalindsprøjtning nået 15 mio. kr. i investering i alt.

Pengene kommer fra stifterne af firmaet, og i forlængelse af den største bølge af nye funktioner siden firmaets lancering af ‘Gratis for Evigt’-platformen i november sidste år.

De nye funktioner giver en lang række nye muligheder for at optimere byggeprojekter via platformen, hvor bl.a. læring af tidligere projekter forventes, at kunne resultere i endnu større besparelser i byggeriet.

”Ved at analysere færdige projekter kan man nu få indsigt i hvilken fase, man typisk taber tid, om fejlene er ensartet fordelt, om der er teams eller leverandører med uforholdsmæssigt mange fejl, hvad fejlene har kostet i tid, og hvor god planlægningen var ift. det reelle forløb”, siger CCO og partner i GenieBelt Ulrik Branner.

Skaber overblik
En af de virksomheder, der har afprøvet alle funktioner inden de har været helt færdigudviklede, er tømrer- og snedkervirksomheden NHH A/S:

”Det er imponerende hvor hurtigt man kan skaffe overblik, og at håndværkerne nemt kan rapportere med telefonen direkte fra pladsen til resten af parterne for byggeprojektet, men også den automatiske ugerapportering sparer administrationstid hos os”, siger Henrik Christensen, der arbejder som tilbudsansvarlig for NHH A/S.

Blandede reaktioner
Digitalisering i byggeriet modtages med blandede reaktioner, alt efter hvem man spørger:

”Det er skønt at se et eksempel på et redskab, der rent faktisk hjælper, for digitalisering er ikke et mål i selv. Men der er behov for den slags redskaber, der kan gøre byggeriet billigere”, siger DI’s branchedirektør Elly Kjems Hove.

Ekstern lektor Henrik Buhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) er ud fra tidligere oplevelser skeptisk:

”Byggeriet har ikke fået den forventede værdi af digitale værktøjer på trods af massive investeringer samt flere uddannelsesinstitutioners tilbud i IKT for byggeriet, og det tilskrives ofte manglende kompetencer hos byggeriets aktører. Men jeg synes, at det er godt, der eksperimenteres, der er nemlig et stort behov for nytænkning af byggeriets relationer og processer, ikke mindst i forhold til anvendelsen af digitaliseringsteknologier”, siger ekstern lektor Henrik Buhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Investeringen på 3,7 mio. kr. skal bruges til fortsat sikre den fortsatte udvikling af platformen. Geniebelt har på blot to et halvt år spredt sig til over 20 lande, og har fået kæledæggestatus i branchen efter meldinger om besparelser på 1-4 procent fra byggevirksomheder.

GenieBelt har tidligere modtaget investorkapital fra Troels Garibaldi Falkenberg, og bruges også af bl.a. storentreprenør Juul & Nielsen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094