23948sdkhjf

Murerfirma udbygger kompetencerne

Brdr. Thybo udvider spidskompetencerne med certificeringsordning
I forlængelse af et nyligt generationsskifte har entreprenør- og murerfirmaet Brdr. Thybo A/S fra Skanderborg, der beskæftiger ca. 50 faglærte, valgt at satse på de områder, hvor firmaet takket være sine specialkompetencer i forvejen står stærkt. Det gælder bl.a. inden for renovering og ombygning af vådrum for boligforeninger, sygehuse m.m. Og det har i høj grad givet pote for firmaet, som i år indtil videre har fået ordrer på flere end 1.000 stk. badeværelser.

”Vi så generationsskiftet som en god anledning til at skærpe forretningsstrategien, så vi nu i højere grad fokuserer på de områder, hvor vi er virkelig skarpe. Det gør, at vi i endnu større grad kan skabe troværdighed over for kunderne, så de ved, at de kan have tillid til de priser, de tidsplaner og den kvalitet, som vi leverer”, fortæller byggeleder og medejer Casper M. Hansen fra Brdr. Thybo A/S.

Effektive løsninger
Virksomheden har som det seneste skridt i udfoldelsen af den opgraderede strategi tilmeldt sig certificeringsordningen FlisePartneren, der henvender sig til landets murere og blev lanceret af producenten Ardex i september 2014. Baggrunden for FlisePartnerskabet er ikke mindst firmaets ønske om at klæde medarbejderne optimalt på til deres daglige arbejde:

”Kunderne forventer, at vi konstant holder os opdaterede på de nyeste udviklinger og løsninger inden for murerfaget. Her kan vi fremover som FlisePartnere løbende sende medarbejderne på kurser hos Ardex i bl.a. vådrumsarbejde og storformatfliser, så de bliver opkvalificerede til at udføre de nyeste og mest effektive løsninger på markedet”, forklarer Casper M. Hansen.

Vælger leverandører med omhu
Brdr. Thybo A/S har gennem længere tid udelukkende anvendt Ardex-materialer på sine vådrumsopgaver, og det er i år blevet til mere end 500 badeværelser indtil videre. Casper M. Hansen fortæller, at firmaets valg af Ardex’ vådrumsmaterialer især er begrundet i produkternes hurtige tørring og hærdning samt deres høje styrker:

”Ardex’ produkter udmærker sig ved, at de gør det let for os at overholde de tids- og kvalitetskrav, som stilles på projekterne. Det betyder utrolig meget, at kunderne kan stole på os og de aftaler, som vi laver. Her handler det både om at have de rette kompetencer blandt medarbejderne, men også om at vælge sine egne leverandører og samarbejdspartnere med omhu”, understreger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219