BoligJobordningen gavner både miljøet og statskassen
Der er forsat brug for BoligJobordningen til at motivere private til, mener Direktør i Arbejdsgiverne, Jani Lykke Methmann
Med regeringens videreførelse af ordningen gives der i højere grad tilskud til energibesparende investeringer. I forvejen var en tredjedel af håndværksarbejdet grønne tiltag, som sparede på energien. Dermed gjorde tusindevis af danskere deres bolig mere energirigtig ved hjælp af ordningen.
Det var også tiltrængt. Der er i Danmark 1,5 millioner enfamiliehuse. Heraf er en million opført før 1980, før der kom energikrav i byggereglementet. Omkring 700.000 af de boliger har stadig betydelige energibesparelsespotentialer. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Statens Byggeforskningsinstitut.
Nogle økonomer argumenterer for, at man ikke længere har brug for ordningen, fordi der er kommet mere gang i byggeriet. Men her overser de, at der ikke er kommet mere gang i private borgeres investeringer i byggeri. Derfor er der forsat brug for BoligJobordningen til at motivere private til forbrug. Og særligt nu hvor ordningen er blevet grønnere, kan den få husholdningerne med i arbejdet for at nå klimamålene.
Udover at ordningen giver en hjælpende hånd til både virksomheder og forbrugere er den også med til bekæmpe sort arbejde, fordi fradraget gør det mindre attraktivt at få lavet arbejdet uden regning. Mange af vores medlemsvirksomheder oplevede da også, at få flere henvendelser fra forbrugere der efterspurgte sort arbejde, i perioden uden boligJobordningen.
Over en halv million danskere benyttede ordningen om året og vores nabolande har tilsvarende ordninger. Der er tilskuddet bare endnu højere. I Sverige og Tyskland ligger det på henholdsvis 40.000 og 45.000 kroner. I udlandet kan de altså også se fidusen. Det bør vi også kunne. BoligJobordningen gavner både virksomhederne, forbrugerne, miljøet og statskassen.
