23948sdkhjf

Bravida indgår rammeaftale med Berner

Berner bliver eksklusiv leverandør af kemi til Bravida.
Bravida har indgået en aftale med Berner, som især skal levere kemiprodukter, men også personlige værnemidler, værktøj og befæstelsesprodukter. Berner bliver dermed eksklusiv leverandør af kemi til Bravida i Danmark.

- Valget af leverandør var indlysende efter en omfattende benchmarkanalyse, hvor vi kunne konstatere, at Berner som leverandør ville kunne tilføre vores virksomhed mest værdi, skriver Thomas Archard Jensen, indkøbschef hos Bravida Danmark, i en pressemeddelelse.

Berner skal levere komplet kemidokumentation, som sikrer korrekte og let tilgængelige sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Bravida håber dermed at kunne optimere og udvikle sine processer inden for sikkerhed og dokumentation.

Hos Berner siger salgsdirektør Kim Bomholdt, at man er beæret over aftalen.

- Vi er meget beærede over at have indgået aftale med Skandinaviens største installatør, og at Bravida nu viser os den tillid, at vi skal være eksklusivleverandør på kemiprodukter. En tillid vi har opbygget gennem godt samarbejde det seneste 1,5 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141