23948sdkhjf

Hold fokus på det, der er vigtigst for virksomheden

En bestyrelse skal skabe værdi for en virksomhed. Ellers er den uden betydning. Men hvordan gør man lige det? Det handler om strategi, men også om at holde fokus på det, der er vigtigst for virksomheden netop nu.
Er din bestyrelseskultur sund?

Mange mindre og mellemstore virksomheder er begyndt at få en bestyrelse af erhvervsfolk med erfaring fra andre virksomheder. Det kan være et vigtigt skridt i virksomhedens udvikling mod at blive større.
Men hvordan fungerer bestyrelsen i din virksomhed? Er den med til at skabe værdi - er det man kunne kalde ”bestyrelseskulturen” sund?

Idag.dk har talt med Lisbet Thyge Frandsen som grundlag for en lille artikelserie om bestyrelseskulturen i din virksomhed. Lisbet har selv en karriere bag sig som direktør bl.a. revisionsvirksomheden BDO og senest som HR-direktør i Grundfos i seks år. Desuden sidder hun i en række bestyrelser – bl.a. CBS og i ingeniørvirksomheden Niras.
I dag rådgiver hun bestyrelser og direktioner om eksekveringskraft for konsulentvirksomheden Flensby og Partners og deltager desuden i evalueringer af bestyrelsesarbejde.

Dette er den tredje af fire artikler.
Historien kan spænde ben for din virksomhed
Møderitualer kan spænde ben for din virksomhed
Historien kan spænde ben for din virksomhed

HOLD FOKUS PÅ DET DER ER VIGTIGST FOR VIRKSOMHEDEN

Loven siger en masse om, hvad en bestyrelses opgaver er. I loven lægges der stor vægt på kontrolfunktionen, på håndtering af virksomhedernes risici og på at sikre, at bestyrelsen varetager ejernes interesser i drift og udvikling af virksomheden.

I vores stærkt regulerede samfund fylder det man i store virksomheder kalder ”compliance” - at sikre, at man overholder love, regler og direktiver - stadig mere i bestyrelsesarbejdet.

Den løbende drifts-rapportering er selvfølgelig også væsentlig, men det vigtigste er ifølge Lisbet Thyge Frandsen stadig, at bestyrelsen bidrager til at skabe værdi for virksomheden.

Det betyder, at bestyrelsen i høj grad skal forholde sig til virksomhedens overordnede strategi, og hvordan den eksekveres. Og hvad det aktuelle forretningsmæssige fokus er i forhold til strategien.

Derfor skal der selvsagt altid være fokus på, at virksomheden til enhver tid har den rigtige ledelse i forhold til den strategi, som forfølges.

Forståelse af strategien er ingen selvfølge
Men der skal samtidig i bestyrelsen være en fælles forståelse af, hvad det er for en strategi, virksomheden har – og det er ingen selvfølge.
Lisbet Thyge Frandsen har i sit bestyrelsesarbejde flere gange oplevet, at der i praksis er divergerende opfattelser af, hvad strategien er og indebærer.

Hun lægger stor vægt på, at bestyrelsesmedlemmerne ikke bare kommer til møderne, men også lærer virksomhedens produkter, medarbejdere og kunder at kende - f.eks. gennem messebesøg, hvor man har mulighed for at orientere sig om konkurrenterne udspil og kundernes behov.

Hun mener også, at enkeltmedlemmer af bestyrelser kan have direkte kontakt til ledere og medarbejdere i virksomhedens organisation, hvis det vel at mærke er aftalt med direktøren. Det kan have betydning for at nyttiggøre de særlige kompetencer, som et bestyrelsesmedlem måtte have på bestemte områder.

Duer ikke at snakke om problemet "over frokosten"
Hun foreslår samtidig, at bestyrelserne gør sig klart, hvad der lige nu og her er mest afgørende for en virksomheds udvikling.
Det kan være en svær debat at tage – ”kan vi ikke snakke om det over frokosten”, er der nogle, der siger, når jeg flager det synspunkt”, fortæller Lisbet Thyge Frandsen.

Men selv om det kan være svært, er det afgørende, at bestyrelsen følger en ny produktudvikling og lancering tæt, hvis det er det, der i det kommende kvartal er mest afgørende for virksomheden.

Eller på negativsiden – hvis en fejlslagen implementering af nyt regnskabssystem er på vej til at fjerne ledelsens overblik over driften og resultaterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095