23948sdkhjf

Byggeaffald kan give seks år bag tremmer

Fire personer er blevet kendt skyldige i Danmarks største miljøsag om organiseret miljøsvineri.
For første gang nogensinde er der i en dansk straffesag rejst tiltale og en række personer er kendt skyldige efter en paragraf om grov miljøkriminalitet.

Det er sket i det, der er kendt som Danmarks største miljøsag. Sagen handler om ulovlig dumping af mere end 2.277 ton byggeaffald i naturen og på private ejendomme på Sjælland.

Fire personer er kendt skyldige i sagen og herefter skal retten udmåle, hvilken straf de skyldige skal have.

- Organiseret miljøsvineri skal ikke kunne betale sig. Det er uacceptabelt at smide byggeaffald i naturen og på andre menneskers ejendom. Det er derfor godt, at myndighederne er gået ind i den konkrete sag. Byggeaffald skal behandles rigtigt, så farlige stoffer og materialer bliver sorteret fra og håndteret sikkert og ikke ender i naturen, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Sagen drejer sig om, at store mængder usorteret byggeaffald er læsset af på forskellige sjællandske lokaliteter, herunder på anden mands ejendom.

De fire personer har været varetægtsfængslet siden efteråret 2014. De er alle kendt skyldige, tre af dem efter straffelovens § 196, stk. 2, for ikke at havde sorteret byggeaffaldet og smidt det i naturen og det fri til skade for miljøet. Straffelovens § 196 har en strafferamme på op til seks års fængsel.

Ifølge Ritzau afventer retten nu en mentalundersøgelse af to af de tiltalte. Der ventes derfor først dom i sagen 5. januar 2016. På det tidspunkt vil der også blive taget stilling til de omfattende erstatningskrav, der er fremsat under sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078