23948sdkhjf

Bygherrer vil stadig bruge evaluering

Der er fortsat interesse for byggeevaluering hos udbyderne, der oplever tilgang for at blive evalueret
Det er halvanden måned siden, at ordningen med obligatorisk evaluering af processerne i nye statslige byggerier blev ændret til en frivillig ordning.

Der er to udbydere af byggeevaluering i Danmark, henholdsvis BEC, Byggeriets Evalueringscenter og Bülow Management i Vejle, som begge tilbyder evaluering.

Hos BEC fortæller direktør Peter Hesdorf, at der er rigtig god gang i tilmeldingerne. Det fondsejede center tilbyder en medlemsordning af ”Byggerating” som er en frivillig ordning.

”Vi har haft en meget positiv reaktion, idet der faktisk kommer 15-25 nye medlemmer om ugen, og vi er allerede nu oppe på 110 medlemmer”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Klare mål

Centret skal dog op på 5-600 medlemmer inden man kan kalde det for en endelig succes.

”Det hele kommer ikke på en gang. Det er vi udmærket klar over, og vi regner heller ikke med, at tilmeldingerne fortsætter i samme tempo, men det er en meget spændende udvikling, at der er så stor interesse for at få evaluering fortsat, og vi glæder os allerede over at være samarbejdspartner på en lidt anden måde end hidtil, hvor vi på en måde skulle varetage myndighedernes interesser”, siger Peter Hesdorf.

Han regner med, at man i løbet af 2017 kan nå det endelige mål, hvis udviklingen fortsætter positivt.

”Det er en anden og langt mere dynamisk måde at arbejde på, og vi har indrettet det sådan, at medlemskabet er gratis, men man betaler så for de evalueringer, der skal laves. Vi har desuden en klippekortordning, der giver noget rabat”, fortæller Peter Hesdorf.

Bygherrerådgiver som bruger

Hos Kuben Management, der er bygherrerådgiver, bruger man ordningen, og vil fortsætte med det, såfremt interessen fortsat er der:

”Vi bruger det primært i forbindelse med prækvalifikationer, når der skal udvælges entreprenører. Det er et godt parameter at have med, men jo ikke det eneste vi bruger, og det er heller ikke afgørende for, hvordan vi vælger entreprenører til en opgave. Evalueringen er et værktøj blandt flere, siger adm. direktør Ulf Christensen.

Hos Bülow Management i Vejle ser man evalueringen som en naturlig måde at måle kundetilfredshed på.

”Vi synes at det er ærgerligt for branchen, at ordningen er blevet frivillig. men omvendt skal man jo lade sine projekter evaluere, fordi man gerne vil have kundernes syn på projektet, siger adm. direktør Jan Wittrup.

Direktøren oplyser at man har fået flere store virksomheder med, men tilføjer:

”Interessen er blevet mindre hos de virksomheder der ikke mener, at de har brug for at kende kundernes mening om den kvalitet, de bygger i”, siger han.

Baggrund om evaluering
BEC - Byggeriets Evaluerings Center blev etableret i 2002 af byggeriets parter. Man gik sammen og dannede en fond, hvor aktiviteterne fortsat ligger. Centret skal ikke give overskud, men skal kunne hvile i sig selv. BEC ændrede sin måde at evaluere på i 2007 og 2008, qua at brugerne følte, at der var taler om et tungt administrativt system at arbejde med.
Bülow Management er den anden aktør på området.
Kravet til evaluering af processerne på statslige byggerier blev for snart to måneder siden gjort frivillig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094