23948sdkhjf

Øget fokus på klima og energi i 2016

For bygge- og anlægssektoren kommer 2016 bl.a. til at handle om klima, energi og urbanisering, forudser Dansk Byggeri
”Senest her i juledagene, har vi fået sat en tyk streg under, at vi bliver nødt til at handle i forhold til de klimaudfordringer, som vi ser udfolde sig voldsomt både herhjemme og i verden omkring os. Det betyder, at vi - også i bygge- og anlægsbranchen - skal være med til at forebygge gennem kystsikring og lignende, og at vi som samfund bliver nødt til at påtage os de investeringer, der sikrer, at byområder, veje og landskaber ikke i korte eller længere perioder gøres ubeboelige eller ubrugelige.

Samtidig skal vi gennem en ambitiøst energipolitik forhåbentlig være med til at modvirke årsagerne til de meget synlige klimaproblemer”.

Det siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Han fremhæver samtidig, at der 2015 blev sat ord på endnu en global udfordring, nemlig urbanisering.

”Det har vi i Danmark taget hul på med en indre dialog mellem danskerne om vandringen fra land til by. Regeringen har - og med støtte og forståelse fra Dansk Byggeri - med fasthed og meget konkrete initiativer sat sig et mål om at få skabt et Danmark i bedre balance. Storbyerne trækker også i Danmark, og selvfølgelig skal hverken København eller Aarhus svækkes, tværtimod.

Men den relative succes i storbyerne må ikke betyde, at vi efterlader store områder til en skæbne, hvor hverken investeringer eller service kan betale sig. Her er der værdier materielt og menneskeligt, som vi bør være kreative nok til at føre ind i en positiv udvikling.

Vi kommer med andre ord heller ikke til at kede os i 2016, og i den danske bygge- og anlægsbranche er der vilje til, at vi endnu engang skal være en væsentlig del af løsningen af Danmarks mange udfordringer”, understreger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094