23948sdkhjf

Nyt om navne i byggeriet

I dag nyheder fra Eurotag Danmark, Dansk Kran Forening, Fårup Betonindustri, Alectia og Sweco Danmark
Eurotag Danmark

Carsten Nilsson er ansat som salgskonsulent hos tagmaterialeleverandøren Eurotag Danmark. Carsten Nilsson kommer fra en stilling som projektchef hos tagentreprenøren Multi Tag Entreprise. Her har han været ansvarlig for en række omfattende projekter, heriblandt renoveringen af Kildeskovhallen i Gentofte, plejecentret i Farum Midtpunkt og senest Nordeas nye domicil i Ørestad. Herudover har Carsten Nilsson en fortid som håndværks- og servicechef hos entreprenørkoncernen MT Højgaard samt som afdelingsleder hos murerfirmaet Sandholt & Pedersen.

Dansk Kran Forening

Fin Vandborg, direktør i kranvirksomheden BMS, blev valgt som ny formand for brancheorganisationen Dansk Kran Forening på den årlige generalforsamling i sidste uge. Ny i bestyrelsen er også Elsebeth Gunderlund Dall, Gunderlund A/S. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Peter Stenberg, Stenberg Transport A/S, Jens Dissing, Aarhus Havn, Jens Kristoffersen, Palfinger Danmark A/S, Jan Eggert, JMM Group A/S og Jesper Vindum, Brdr. Markussens Maskinfabrik A/S. Som bestyrelsessuppleanter blev afgående formand Torben Skab, NKU, valgt sammen med Henrik Palle, Palles Kraner ApS, Lars Skak, Skak’s Specialtransport A/S og Kristian Holst, Liebherr Danmark A/S.

Fårup Betonindustri

Henrik Henriksen, 38 år, er ansat som key account manager ved betonelementproducenten Fårup Betonindustri A/S. Han kommer fra en stilling som teknisk chef for betonelementproduktion ved Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S og har mere end otte års salgserfaring i branchen. Henrik Henriksen afløser Henrik Andersen, som forlader virksomheden efter 27 år i en lang række funktioner, blandt andet, salgschef og medejer.

Alectia

Mia Man-ghezi er ansat som områdechef i byggeridivisionen hos ingeniørrådgivningsvirksomheden Alectia. Her får hun ansvaret for at udvikle rådgivningsområdet, som inkluderer bygherrerådgivning, byggeledelse, arbejdsmiljø-, brand- og akustikrådgivning. Mia Manghezi kommer fra en stilling som udviklings- og byggechef i det almene boligselskab Lejerbo, hvor hun blandt andet har haft ansvar for ledelse af udviklings- og byggeafdelingen samt nybyggeri og renovering i hele landet. Hun har været ansvarlig for Lejerbos samlede byggeportefølje på ca. 1 mia. kr. om året og en pipeline på ca. 13 mia. kroner inden for nybyggeri, renoveringsprojekter og helhedsplaner. Inden hun kom til Lejerbo, arbejdede Mia Manghezi i Københavns Kommune, senest som områdechef i teknik- og miljøforvaltningen gennem fire år.

Sweco Danmark

Bjarke Kors- ager, 42 år, er ansat som konsulent i afdelingen for contamination management i rådgivningskoncernen Sweco Danmark. Han er uddannet cand.scient. i geologi og skal blandt andet arbejde med affaldsplanlægning, nedgravede affaldsløsninger med og uden komprimering, indsamling og behandling af organisk affald samt drift af deponier. Bjarke Kors-ager kommer fra en stilling som udviklingsprojektleder hos Aabenra Kommunes forsyninwgsselskab, Arwos, hvor han blandt andet har udarbejdet affaldsplan. Desuden har han blandt andet deltaget i et dansk-tysk forskningsprojekt om bioaffald og gennemført et pilotprojekt med komprimering af affald.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094