23948sdkhjf

Installatørlærlinge klar til DM i Skills

Installationsbranchens ni bedste lærlinge er klar til kamp på DM i SKILLS
Fire vvs’ere og fem elektrikere dyster om titlerne som ’Danmarks bedste elektriker’ og ’Danmarks bedste vvs’er’. En mesterskabskamp, som afgøres under DM i Skills, som starter i dag Fredericia, hvor elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen i år afvikler den alvorlige kappestrid mellem lærlinge side om side i to arenaer frem til den 6. februar.

De ni lærlinge, som i år alle er mænd, har individuelt kvalificeret sig ved hver i sær at vinde et regionalt mesterskab i fri konkurrence med lærlinge fra andre erhvervsskoler og praktikpladser.

”I branchen glæder vi os over igen at møde tusindvis af skoleelever og deres forældre. Ved at følge med i konkurrencerne kan man på tæt hold opleve, at el og vvs er arbejdsområder, som er tekniske, spændende og rækker langt ud i fremtiden”, siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ, som repræsenterer erhvervslivet i El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat, som står for at designe og føre tilsyn med de to erhvervsuddannelser.

I øjeblikket har 5.000 unge læreplads inden for el og vvs – og antallet udvides i disse år.

”Flere og flere unge kan se sig selv som teknikere, og det kan jeg godt forstå, for der bliver større og brug for de tekniske fag. Uden elektrikere og vvs’ere får vi ingen grøn omstilling. Elektrikeruddannelsen er helt ny og vvs-energiuddannelsen er revideret godt og grundigt, så vi har meget at byde på i forhold til andre fag”, siger Tina Voldby.

Årets ni bedste installatørlærlinge, som dyster om de to titler, er i år:
Elektrikere:
• Frederik Agesen, Uggerly Installation
• Alexander Straup Sørensen, SIF Gruppen A/S
• Andreas Fink Simonsen, Dalmose El-service
• Tobias Bjerre Keller, Ryslinge El
• Peter Roediger Nielsen, Kirchheiner El-Teknik ApS (Tradium)

Vvs-energispecialister:
• Mike Blom Jensen, Wicotek Kirkebjerg A/S
• Henrik Skovsgaard Bull, VVS Søberg A/S
• Anders Cenius Weinreich Pedersen, Duemose VVS A/S
• Casper Klærke, Vase VVS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094