23948sdkhjf

Annulleret kontrakt koster Arkil millioner

Banedanmarks beslutning om at ophæve kontrakten med Strukton Rail er en økonomisk bet for Arkil.
Mandag kom det frem, at Banedanmark har besluttet at ophæve sin kontrakt med Strukton Rail A/S på grund af de problemer, der har været med at få færdiggjort det igangværende sporarbejde på Fyn.

Beslutningen får også økonomiske konsekvenser for Arkil, fordi koncernen indgår som halvpart i konsortiet Strukton-Arkil I/S, der arbejder som underentreprenør for Strukton Rail.

Administrerende direktør Jesper Arkil oplyser, at Arkils andel af kontraktsummen udgør 130-140 ud af en samlet kontraktsum på 265 millioner kroner.

- Effekten af ophævelsen og de afledte økonomiske konsekvenser skal efterfølgende opgøres, men ophævelsen må forventes at have negativ effekt på koncernens omsætning og forventede resultat for 2016, oplyser Jesper Arkil.

Arkil Holding A/S udsender som planlagt sin delårsrapport for første kvartal i dag, onsdag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093