23948sdkhjf

Ledelse handler om tillid eller ikke-tillid

Bred vifte af ledelsesudfordringer gennem 25 år med fokus på at bruge de rigtige ledelsesværktøjer på rette tid
”For mig handler ledelse om tillid eller ikke-tillid. Det kan lyde sort/hvidt. Og det er det vel et eller andet sted også. Men gensidig tillid mellem leder og medarbejdere skaber et rigtig godt fundament for udvikling og forståelse”.

Det fastslår adm. direktør Jørn Vibe Andreasen. Han har igennem 25 år stået i spidsen for vidensvirksomheden Byggecentrum og har med sin smidige, men samtidig både synlige og involverende lederstil sat kursen og ført Byggecentrum sikkert gennem byggeriets stærkt skiftende konjunkturer.

”Selvfølgelig er der plads til at begå fejl i en innovativ virksomhed. Men det er selvfølgelig ikke smart at begå samme fejl flere gange”, understreger Jørn Vibe Andreasen.

Det med tillid eller ikke-tillid tager han i øvrigt helt alvorligt.

”Det handler om frihed under ansvar. Som leder i en virksomhed med mange vidensmedarbejdere er det min opgave at give medarbejderne mange informationer og kommunikere meget, så de kan arbejde innovativt og selvstændigt og i den rigtige retning. Samtidig er det vigtigt at skabe en vis grad af konsensus. Men i bund og grund handler det om, at vi har tillid til hinanden. Jeg træder naturligvis mere i karakter og træffer beslutninger, når det er trange tider og stormen raser. Her skal der ofte handles hurtigt. Også i de situationer er det afgørende, at medarbejderne har tillid til mig og jeg har tillid til dem fordi vi måske ikke har megen tid til at informere og opnå konsensus. Det gælder om at bruge de rigtige ledelsesværktøjer på det rigtige tidspunkt. Det lyder jo banalt og det står vel også skrevet på de første sider i enhver managementbog. Men der er langt fra teori til praksis. Det har jeg erfaret i gennem de sidste 25 år som leder i en virksomhed, som har givet mig mange vidt forskellige ledelsesudfordringer”, fremhæver Jørn Vibe Andreasen.

”Det har altid været vigtigt for mig at være i spidsen for arbejdet med at udvikle kollegaer og medarbejdere i rammerne af Byggecentrum som arbejdsplads. Vi har faktisk været en af pionererne i at udvikle et vidensregnskab samt deltage i bredere medarbejdermålinger, såsom Danmarks bedste Arbejdsplads, hvor vi opnåede at komme blandt de 25 bedste virksomheder herhjemme”, påpeger Jørn Vibe Andreasen.

Læs også: Konsolidering er vejen frem
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078